Gary Cooper vandt en Oscar for sin fremragende præstation i rollen som sherif Will Kane i denne film, mange har kaldt den bedste western nogensinde. På selve dagen for sit bryllup erfarer Kane, at morderen Frank Miller, som Kane fik sat bag lås og slå, kommer til byen med middagstoget for at hævne sig på sheriffen. Ingen i den lille by vover at sætte sig op mod Miller og hans bande, så Kane må ene mand tage kampen op mod forbryderne. Det fører til en af filmhistoriens mest spektakulære skudvekslinger. Firedobbelt Oscar-vinder, 1952, i kategorierne bedste mandlige skuespiller, bedste klipning, bedste filmmusik og bedste sang.
Den aldrende Pike og en flok andre fredløse tager til Mexico efter et mislykket røveri mod et jernbaneselskab. De bliver forfulgt af Pikes tidligere kompagnon Deke, der nu arbejder for jernbanebaronen Harrigan for at undgå en fængselsdom. I Mexico laver Pike et våbenrøveri for general Mapache, men bliver snart trængt op i en krog af Deke på den ene side og generalen på den anden uden tilsyneladende at have nogen udvej.
En bande lovløse... et par sande helte... en klassisk fortælling om det gode og det onde - tilsammen en sprudlende eventyrlig storfilm med titlen: Sheriffen fra Dodge City! Stjerneskuespillerne Burt Lancaster og Kirk Douglas går i denne handlingsmættede klassiker sammen i forsøget på at befri Tombstone i Arizona fra den blodtørstige Clanton-bande. Da sherif Wyatt Earp (Lancaster) og pistolmand John "Doc" Holliday (Douglas) kommer til byen, mødes de af deres skrappeste modstandere nogensinde, nemlig Ike Clanton (Lyle Bettger) og hans hensynsløse bande. Snart eksploderer det hele i en kamp om liv og død. Se filmen, og oplev en af det vilde vests mest legendariske begivenheder!
Utah 1873. Et tog læsset med medicin og soldater baner sig vej over bjergene til Fort Humboldt, hvor en epidemi er brudt ud. Men på rejsens første dag findes en passager dræbt, og da en togfører styrter i døden, breder mystikken og mistroen sig. Den tilfangetagne John Deakins er under mistanke, da begivenhederne tager en uventet drejning, og toget nærmer sig Breakheart Pass.
Den lille by Fort Ruby bliver overfaldet af en gruppe røvere, der plyndrer og myrder løs, heriblandt pastor Goodnight. Hans datter Eula overlever angrebet og slår sig sammen med den hensynsløse sherif Rooster Cogburn i jagten på sin fars mordere.
Historien om en romance mellem et meget umage par og den efterfølgende offentliggørelse af den i bogform. Filmen fortæller noget om hvordan én fjer bliver til fem høns og har nogle pointer her, men desværre fænger den ikke helt for alvor for det første fordi hovedpersonernes motiver aldrig bliver helt tydelige. Men udmærket lavet og ganske seværdig film. Kærlighedsscenerne mellem Bronson og Ireland har karakter af en slags voyeurisme, der er med til at give filmen en spændende tvetydighed.