Året er 1983. Den 12-årige enspænder Shaun har skoleferie og går og keder sig. Faren er død i Falklandskrigen, og i skolen vil ingen rigtig kendes ved ham. Men så møder han en gruppe skinheads, der tager ham under vingerne, først i maskottens rolle, siden som mere ligeværdigt medlem af outsider-gruppen. Undervejs falder lokkerne, for flokkens dresscode fordrer - ud over Dr. Martens-militærstøvler, opsmøgede cowboybukser og pilotjakker - glatte isser. Den rå, men hjertelige tone skifter leje undervejs, først på den følsomme måde, da en smuk punkerpige kaster mere end ét kærligt blik på den noget kortere Shaun, siden mere dystert, da den fremmedfjendske Combo lukkes ud af fængslet og begynder at rekruttere medlemmer til National Front.

Craig Schwartz er en talentfuld dukkefører, men gennembruddet udebliver. Han er gift med den nærmest manisk arbejdsomme Lotte. Deres ægteskab er blevet rutine; der er ingen gnist, ingen passion. For at skaffe nogle penge får Craig arbejde som arkivar på 7 1/2 etage hos firmaet LesterCorp, hvor han forelsker sig i den smukke Maxine, men hans følelser er bestemt ikke gengældte. En dag taber han ved et uheld et chartek bag et arkivskab, her opdager han en lille dør. Bag den finder han indgangen til en smal, mørk gang, der viser sig at være en portal, der giver adgang til John Malkovichs hjerne.

De lever under massiv politisk belejring. Almindelige mennesker i Gaza. Her møder vi livet bag muren i den mangeårige konflikt. En verden befolket med mennesker, der forsøger at leve meningsfulde liv under de ekstremt barske forhold blandt murbrokkerne.

15-årige Beverley er en begavet pige med et særligt talent for at skrive. Hendes lærere spår hende en fremtid på college, men hun er som alle andre teenagere i 1965 - fræk, morsom, ilter, rebelsk og vild med drenge. Ramt af kærestesorger, søger Beverley trøst hos Ray, der ændrer hendes fremtid for altid.

I 'The Hole' opdager fire teenagers et forseglet hulrum under deres skole. Det viser sig at have været en tidligere bunker, og de fire venner begynder at udforske hulen. Gyseren 'The Hole' er instrueret af Nick Hamm og på rollelisten ser man bl.a. Keira Knightley og Thora Birch (American Beauty)

Nu er Mighty Ducks tilbage, og Bombay får chancen for at træne dem til en stor international ishockeyturnering, Junior Goodwill Games. Bombay samler holdet og henter forstærkning i form af nye spillere fra hele USA, blandt andre en kunstskøjteløber, der gør modstanderne helt rundtossede med sit skøjteløb. Der er også kommet en ny målmand - en pige med verdens hurtigste gribehandske, og en tredje kan score ude fra midtbanen med sit såkaldte "Nuckel-puck" slag. Men i turneringen er det ikke bare andre ishockeyhold, de skal besejre. Mighty Ducks får nemlig så meget opmærksomhed, at holdet bliver mere og mere interesserede i alle de reklamepenge, de kan tjene, og pludselig har de glemt, hvad ishockey egentlig handler om: at spille sammen og ha' det sjovt!