I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!
Riggs og Murtaugh får deres sværeste opgave nogensinde, da de skal beskytte den mildt sagt irriterende Leo Getz mod hans tidligere arbejdsgivere – et sydafrikansk narkokartel. Leo fatter ikke situationens alvor og er glad for at "arbejde sammen med" rigtige politimænd. De får travlt med at opklare sagen, inden de selv kommer til at slå den snakkesalige Leo ihjel.
Blomsterhandler Seymour drømmer om at blive rig og berømt. I et forsøg på at nå sin drømmes mål køber han en mystisk plante fra en gammel kineser. Planten viser at være en kødæder med vokseværk, og så må Seymour på jagt efter kunder til at stille gevækstens sult. Det går ud over en lang række mere eller mindre specielle mennesker.
Vi følger et umage team bestående en af bioterror ekspert, en berygtet våbenhandler, en professor og en hemmelig agent der sammen skal redde New York City inden byen udslettes af en dødelig virus.
Der er gået 10 år, siden FBI agent Clarice Starling så Dr. Hannibal Lecter i øjnene. 10 års ventetid med et øje på hver finger! Men nu er ventetiden forbi. Den sofistikerede morder dukker op i Firenze og er mere end klar til at lokke Clarice tilbage i sin katten-efter-musen-leg. Clarice er dog ikke alene på banen. En anden person med en forskruet tankegang er ude på at tage grusom hævn på den gådefulde Hannibal. Spørgsmålet er nu, hvem af de to superintelligente mænd, der er snedigst.
Riggs og Murtaugh er på sporet af den tidligere politimand Jack Travis i en sag om stjålne våben, mens de forsøger at ryste den stadig lige utålelige Leo Getz af sig. Mens Murtaugh ser frem til sin snarlige pension, forsøger Riggs at holde op med at ryge, skyde fumlegængere og gøre indtryk på en kvindelig betjent, som er umulig at imponere. Dertil skal han bruge en pakke hundekiks og en lille håndfuld skudsår.
Alex skal på studietur til Paris. Han aner, at noget er galt, og i et syn ser han, at flyet til Frankrig vil eksplodere. Ombord på flyet går der panik i ham. Han bliver derfor smidt af sammen med sin lærerinde og fire af hans klassekammerater. Få sekunder efter at flyet er lettet, sker det utænkelige. Det eksploderer, og alle ombord bliver dræbt på stedet. Alex og hans fem venner har snydt døden, men det gør man kun én gang. Manden med leen går nu efter hver enkelt af de overlevende!
Murtaugh og Riggs er på den igen. Denne gang drejer det sig om japansk menneskesmugling og falskneri, mens der på hjemmefronten diskes op med graviditet, giftermål og ukendte svigersønner.
Der er gået 7 år siden Djævelens søn, Damien, med nød og næppe undgik døden for sin egen rædselsslagne fars hånd. Han bor nu hos sin onkel, Richard Thorn, tante, Ann og fætter Mark. Samtidig med at Damien opdager og udvikler sine djævelske kræfter, våger djævelens udsendinge over ham og hjælper til, når han begår graverende fejl. Mens onkel Richard begynder at mistænke, at noget er seriøst galt med sin teenager nevø, forsvarer tante Ann ham blankt, som var han hendes egen søn.
Efter et mislykket overfald på fangen Frankenstein infiltrerer specialagenten Connor Gibson et højsikkerhedsfængsel med ét mål - at deltage i det umoralske og ulovlige Death Race og knuse Frankenstein.
Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.
Doktor Alan Feinstone er den gennemsnitlige, smarte og overbetalte tandlæge i Beverly Hills. Han adskiller sig dog en smule. Han er perfektionist. Alt skal være så hvidt og skinnende som muligt! Men en dag rabler det for ham. Først får han en plet på trøjen. Så finder han ud af, at konen har en affære med poolmanden. Det slår totalt klik i hans hjerne. Udadtil er han afbalanceret, men indadtil sprænges låget af et afmægtigt raseri. Det får både hustruen og poolmanden at føle. Nabokonens blændende hvide smil forvandles til uigenkendelighed af Dr. Feinstones blodige behandling, og da klinikassistenterne aner uråd og forsøger at stoppe galningen, forlader de jobbet på tandlægens helt specielle facon...
Da en professor bliver dræbt, og hendes bror anklaget for mordet, må skolelæreren Annie prøve at rense hans navn, men da hun ved et uheld kalder Candyman til New Orleans på Mardi Gras, begynder en ny blodig serie mord.
Den unge Hope Cassidy ankommer til Istanbul for at starte en ny tilværelse inden for computerverdenen. Her bliver hendes identitet stjålet, hendes kreditkort gjort ugyldige og hendes bankkonti tømt. Snart er Hope på flugt fra myndighederne, der hævder, at hun er skyld i mordet på en politibetjent og i at have røvet 14 millioner dollars.