Rainer Werner Fassbinders film om tre kvinders samliv og forhold er efter sigende modelleret efter den klassiske Hollywood produktion The Women, som imidlertid i sammenligning forekommer temmelig konventionel. Fassbinder fortæller sin historie næsten udelukkende fra soveværelset hos den succesrige designer Petra (Margit Carstensen), hvor hun hundser med sin sekretær (Irm Hermann), og tiltrækkes af den unge Karin (Hanna Schygulla).
Alfred Hitchock har iscenesat dette dejlige, komiske mysterie i New England. I hovedrollerne er John Forsythe, Academy Award-vinderen Edmund Gwenn, Mildred Natwick og lille Jerry Mathers. Derudover får Academy Award-vinderen Shirley MacLaine sin bemærkelsesværdige filmdebut. Så - hvem har dræbt Harry? Tjah! Han er død, og ingen har virkelighed noget imod det, men alle tror, at det er dem, der har gjort det.Efter adskillige opgravninger af liget, masser af humoristisk sans à la Hitchcock og kærlighedsaffærer hovedrollerne imellem, afsløres den rigtige dødsårsag, og Harry giver ingen dårlig samvittighed mere. Det er en dejlig historie og helt sikkert en anden slags film fra mesteren i spænding.
Mr. Grey er en krævende chef. Heldigvis er hans sekretær Lee en kvinde, der kan tilfredsstille hans krav. I første omgang som både effektiv og meget lydig medarbejder. Men snart krydser de to grænsen for et normalt chef/ansat forhold og vover sig ind i et avanceret sadomasochistisk forhold, hvor Mr. Grey med falkeøje slår ned på alle småfejl som den ellers perfekte Lee mere eller mindre ubevidst laver. Straffen falder prompte. Endelig har Lee fundet det job, hun aldrig har turdet drømme om. Ydmygende. Og dybt tilfredsstillende…
Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...
I en lille amerikansk by ankommer et diabolisk cirkus, der opfylder ønsker til byens befolkning, men kun fra den anerkendte Mr. Dark. Kan to unge drenge overvinde det værste, som djævelen kan finde på?
Lige fra åbningsbilledet, hvor Shirin ved højlys dag går ned af gaden med en strapon-dildo i hånden, helt til rulleteksterne begynder, er denne film morsom, upassende, men alligevel enormt oprigtig. Appropriate Behavior er en komedie om Shirin og hendes brud med kæresten Maxine. Mens hun kæmper for at få kontrol over sit liv, forsøger Shirin også at være en perfekt persisk datter, en politisk korrekt biseksuel og en hip ung Brooklynite.