Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.
I håb om at undslippe ødelæggelse af menneskelige udviklere og redde deres samfund, søger en koloni af kaniner, ledet af Hazel og Fiver, efter et sikkert sted at oprette et nyt kaninbo.
På vanviddets rand beslutter den romerske kejser Nero at skaffe sig af med den stadig voksende skare af kristne. Ikke nogen god nyhed for gudfrygtige Lygia. Heldigvis er officeren Marcus Vinicius forelsket i hende, og selvom hun i starten ikke gengælder hans følelser, gør Marcus sit bedste for at redde hende fra forfølgelser. Imens planlægger Nero at ødelægge rom for at genopbygge den i sit billede.
Den selvstændige, enlige mor Donna driver et lille hotel på en græsk ø sammen med sin datter Sophie. Men nu skal Sophie giftes, og der er ingen til at føre hende op af kirkegulvet. Derfor inviterer hun tre mænd fra Donnas fortid til brylluppet, for måske en af dem er hendes far?
På vej til Australien havner lykkejægeren Jason McCullough i en lille guldgraverby og bestemmer sig for at tjene lidt ekstra lommepenge ved at tage et midlertidigt job som sherif. Det lykkes ham at få et forsumpet bysbarn rettet op til at blive vicesherif, at overliste den frygtede Danby-bande og at afværge de lidenskabelige tilnærmelser fra borgmesterens datter - alt sammen uden at komme til at svede eller snavse sine skinnende sorte støvler til.
Nick Hume er en velfriseret forsikringsagent fra et velfriseret forstadskvarter. Indtil den dag hans søn bliver det tilfældige offer for et voldeligt banderøveri. Nick overværer drabet, men beviserne i sagen mangler, og snart må han se sin søns morder gå fuldstændig fri af straf. Frifindelsen forvandler Nick fra en flink familiefar til en blodtørstig hævner. Men med blodhævnen har Nick underskrevet sin egen dødsdom. Og nu må han ene mand kæmpe krigen mod den brutale gadebande.
En arkitektstuderende og en historieprofessor forelsker sig i hinanden, forfølger deres drømme, går fra hinanden og mødes igen år efter. Har de mon endnu en chance?
Under et byggeprojekt i udkanten af den brasilianske regnskov forsvinder entreprenøren Markhams 7-årige søn, Tommy. Ti år senere genfinder faderen ham. Det viser sig, at Tommy er blevet opfostret af en indianerstamme kaldet 'det usynlige folk'. Og til faderens overraskelse ønsker Tommy ikke at vende tilbage til civilisationen.
Livet på en amerikansk high-school, når det udvikler sig allerværst: Skolen styres ikke længere af hverken rektor eller lærerne, men af en brutal bande punkere, anført af 16-årige Stegman. Med trusler, afpresninger og vold slår de atmosfæren an, og de positivt indstillede elever har ikke en chance.
Karriereadvokaten Claire og hendes mand Tom, en succesfuld entreprenør, lever et idyllisk liv og planlægger at få børn. En dag har parret indbrud og kort efter arresteres Tom af FBI og anklages for under en hemmelig militæroperation at have myrdet civile under sit rigtige navn Ronald Chapman. Tom indrømmer at have levet 15 år under falsk identitet, men hævder også, at han er gjort til syndebuk. Claire tror på sin mand, men for at forsvare ham ved en militærdomstol, søger hun hjælp hos Charlie Grimes, et ’wild card’ , der tidligere selv faldt i unåde ved militæret.
En nat ved fuldmåne føler gymnasieeleven Scott Howard "Michael J. Fox" sig underligt tilpas. Hans negle vokser sig lange, og der gror hår frem de underligste steder. Det viser sig, at han har arvet sin fars hemmelige varulvegén - som om puberteten ikke var træls nok i forvejen! Scotts nye, dyriske side giver dog pote både på basketballbanen og hos det modsatte køn, så måske er det slet ikke så tosset at være teenagevarulv?
Hvilken modig ridder er i stand til at dræbe uhyret Jabberwocky og redde kongeriget? Hvem skal vinde den smukke prinsesses hånd? Kunne det tænkes, at det er lærlingen Dennis, en ægte tumpe og landsbyidiot, der bærer rundt på en kartoffel og er dybt forelsket i den lettere overvægtige Griselda? Kan han redde kongeriget? Eller vil han blive slået til lirekassemand med potter og tvunget til at spise spidstegt rotte?
Som forældreløs og med en opvækst på børnehjem i 1800-tallets England, indser Rebecca Sharp allerede som barn, at hendes eneste vej til velfærd bærer påskriften glamour, rigdom og berømmelse. Som voksen bliver det derfor den beregnende Beckys lod i livet at satse hårdt og overbevisende på at indtage high society-livet i aristokratiets ellers så lukkede kredse. Med imponerende målrettethed får hun med løgn og bedrag sneget en fod indenfor, men snart er der ingen vej tilbage før hun forstår, hvor høje omkostningerne er.