Coraline Jones keder sig drabeligt, indtil hun finder en hemmelig dør og opdager en parallel og bedre version af sit liv på den anden side. Da den tilsyneladende perfekte verden pludselig bliver farlig, og hendes parallelforældre - især hendes Anden Mor - forsøger at fange hende i den farlige verden, må Coraline bruge alle sine evner, al sin beslutsomhed og alt sit mod for at slippe væk og redde sin rigtige familie.

Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

Da John og Jennifer bliver gift, anskaffer de sig en gul labradorhvalp, Marley. Hvalpen viser sig at hærge alt, hvad den kommer i nærheden af og være umulig at opdrage. Som årene går, vokser den sig til en stor festlig vildbasse. Da John og Jennifer får børn, må de samtidig leve med den krævende firbenede ven, der har formået at gøre sig til en uundværlig del af familien.

Reese Witherspoon har hovedrollen i denne opløftende romantiske komedie. David (Mark Ruffalo) flytter ind i en ny lejlighed og glæder sig til at være herre i eget hus. Så dukker Elizabeth (Reese Witherspoon) op og påstår, at hun bor i lejligheden, men forsvinder ud i den blå luft lige for øjnene af David. Han er overbevist om, at hun er et genfærd. Hun er overbevist om, at hun er levende. Mens de forsøger at finde sandheden om Elizabeths fortid, udvikler deres forhold sig fra modvilje til romantik. Jon Heder (Napoleon Dynamite) er også på rollelisten.

I middelalderens Europa blev jøderne udsat for forfølgelse og boede i slumkvarterer i de store byer. I en af Prags ghettoer skaber rabbineren Judah Loew et væsen af ler og giver den liv med en magisk formel. Der Golem blev skabt for at beskytte det jødiske folk. Golem er en af de tidlige eksempler på tysk ekspressionisme og har haft stor betydning for gysergenren i over 100 år.

Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

En europæisk by er i 1800-tallet belejret af den tyrkiske hær. Münchausen påstår, at han er årsagen til denne belejring. Alle griner bare af ham - undtagen lille Sally. Men han får lov til at bevise rigtigheden af sine påstande ved at redde byen fra udslettelse. Byen skal så bare hjælpe ham med at finde sine venner: Albrecht, verdens stærkeste mand; Berthold, verdens hurtigste mand; Adolphus, som kan se længere end øjet rækker; og Gustavus; der kan blæse hårdere end en tyfon. Byens damer ofrer alt silkeundertøj til fremstilling af en ballon - og således løftes Baronen ud af byen… med Sally som blind passager.

D'Artagnan kommer kækt og frejdigt til Paris for at blive kongens musketer. Den unge mand finder sig ikke i noget fra nogen og bliver hurtigt udfordret til tre dueller - samme dag. Det viser sig, at modstanderne også er musketerer, og sammen beslutter de at bekæmpe kardinal Richelieu og beskytte kongen og dronningen fra kardinalens skumle planer.

Filmen er et eventyr om den unge smukke Ella, som ved fødslen har fået en lydigheds fortryllelse af en god, men forvirret fe. Alt hvad man beder Ella om, skal hun derfor adlyde, og det udnytter hendes to onde stedsøstre og rædselsfulde stedmoder. Ella drager ud i verden for at få ophævet fortryllelsen og på vejen møder hun en ung prins, som hun forelsker sig i. Men, selvom der kommer en prins forbi, er det, i modsætning til alle de gamle Askepot historier, op til Ella selv at finde en løsning på sine problemer.

Den utilpassede teenagepige Bella Swan flytter til udørkenen, Forks. Her møder hun den mystiske og dragende Edward Cullen, der har en drabeligt mørk hemmelighed. Bella er sikker på tre ting: Edward er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham.

Dr. John Dolittle (Eddie Murphy) har et perfekt liv, et godt job, en smuk kone og to søde børn men da han en aften er lige ved at køre en herreløs hund over, opdager han til sin store forbavselse, at hunden kan tale. Dolittle tror det er indbildning, men han finder snart ud af, at han som den eneste kan forstå og tale med dyr, og da han redder en ugle, spredes rygtet om dyre-healeren blandt dyrene i San Francisco. Hans perfekte liv er takket være de nyfundne evner ved at krakelere hans kolleger og familie tror han er ved at blive sindssyg.