Mød El Benny - en desperat mand, der efter at været blevet udvist fra USA kaster sig hovedkuls ud i livet som hardcore gangster i Mexicos beskidte underverden. El Bennys liv bliver en cocktail af sex, narko og mord, og det eneste, der kan ryste ham, er tanken om at han er ved at ende det samme sted som sin bror. Og det er en skæbne, Benny for alt i verden vil undgå! Luis Estrada har skrevet og instrueret denne rimelig barske komedie.

Den lovløse Leon Alastray bliver såret, men får hjælp af præsten Father Joseph. Sammen søger de tilflugt i den øde landsby San Sebastian, som jævnligt terroriseres af indianere, ledet af den halvt indianske Teclo. Her får Leon mulighed for at træde i karakter og hjælpe de skræmte beboere mod indianertruslen.

Filmen 'Casa de mi Padre' handler om Armando Alvarez, som har tilbragt hele sit liv på faderens ranch i Mexico. Da ranchen kommer i nogle økonomiske problemer, kommer Armando's yngre bror Raul på besøg med sin forlovede Sonia for at hjælpe ranchen ud af problemer. Raul er en succesfuld forretningsmand, og han lover at indfri sin fars gæld. Men da Armado falder for sin bros forlovede Sonia, og Rauls forretningsmetoder viser sig ikke altid at være lige lovlige, kommer brødrene i større problemer end de nogensinde kunne have forudset, og ender i en krig mod Mexicos mest berygtede narko-boss Onza.