Gymnasieeleven Bianca får et chok, da hun opdager, at de andre på skolen ser hende som en 'DUFF' (desinated, ugly, fat, friend) - betegnelsen for det mindst populære og attraktive medlem af en vennekreds. Det vil hun ikke have siddende på sig. Med barndomsvennen Wesleys hjælp foretager hun en total makeover, men til sidst må hun sande, at den egentlige revolution bør bestå i at få folk til at holde op med at sætte andre i bås.

Lejemorderen Arthur Bishop er en ensom ulv, der foretrækker at jage alene. Men Arthur glemmer sin sædvanlige forsigtighed, da hans bedste ven, Harry, bliver myrdet. Arthur vil hævne Harry's død – og det samme vil Harry's søn. Arthur gør den unge mand til sin lærling, og snart sætter jagten på de ansvarlige ind.

East End bandelederen Vic Dakin er en voldelig psykopat, der afpresser de lokale for beskyttelse. En dag får han et tip om en endnu mere lukrativ "forretningsmulighed": En pengetransport! Vic går i gang med at planlægge et kup med hjælp fra et par andre gangstere. Men politiet er lige i hælene på ham. DI Robert Matthews ligger på lur og venter på en chance for at fange ham på fersk gerning. Den chance kommer muligvis, da en af Vics samarbejdspartnere ryger på hospitalet, hvilket tvinger Vic til at lukke munden på den syge mand, inden han afslører planen.

Jack er lejemorder og har lige overstået et blodigt job i Sverige. Nu trænger han til en pause og slår sig derfor midlertidigt ned i en italiensk landsby, hvor han tager i mod en opgave om at konstruere et våben for den mystiske Mathilde. Jack nyder sit nye liv, bliver ven med en lokal præst og indleder en affære med den smukke Clara. Men for en lejemorder er det ikke ufarligt at sænke paraderne.