Hans datter skal giftes, så Manhatten-tandlægen Sheldon Kornpett har mere at se til, end han kan overskue. Han har aldrig mødt brudgommens far, Vince (som måske/måske ikke er CIA-agent), men han har også haft så meget at se til i lang tid, at det hele rabler for ham. Det eskalerer, da Vince kommer til middag hos familien Kornpett, hvor han begynder at fable om et internationalt plot om stjålen valuta. Der går derfor ikke lang tid, før det hele ender galt.

Ejendomsmægleren Peter skal giftes, men han mangler en forlover for han har slet ingen venner. Den kommende brud begynder at undre sig lidt, og derfor må Peter i lynets hast finde sig en rigtig ven, der kan stille op ved alteret. Efter et par uheldige 'dates' med mulige venner, så møder Peter drengerøven Sydney, og et venskab er født. Men gider man giftes, når man har fundet en rigtig ven?

Jack Lemmon og Walter Matthau fortsætter hvor de slap med deres fiskestænger, og haler endnu en vinder i land med Gnavne Gamle Mænd 2. Ann-Margret, Daryl Hannah, Kevin Pollack og Burgess Meredith optræder igen i deres vante roller. Og Sophia Loren spiller tilflytteren, hvis planer om at forvandle byens elskede fiskeudstyrsbutik til en ristorante, får gutterne til at gå op i en spids.

Entreprenøren Eddie Fisher bander sine økonomiske problemer langt væk, da hans datter Betsy annoncerer sit forestående giftermål med en ung mand fra en velhavende familie. For Betsy skal da have et overdådigt bryllup, og så må Eddie prøve at skaffe den fornødne kapital ad alternative veje.

Thea Clayhill er ikke vild med sin boss - eller sit arbejde. Han er til gengæld heller ikke vild med hendes indsats. Fyresedlen er uundgåelig, men da Thea virkelig har brug for sin løn, griber hun til et desperat våben, hun har lært af et juraprogram på TV. Hun påstår, at hun er gravid, og det er diskrimination at fyre gravide - det kan medføre store erstatningskrav. For Thea bliver det imidlertid vanskeligere og vanskeligere at spille rollen som vordende mor - den ene løgn tager den anden, og det ene forrykte optrin bider det næste i halen.