Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse - og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme. For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed. Rose er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast.
Makoto er en 17-årig pige, som ikke klarer sig for godt i skolen og er temmelig klodset. En dag opdager hun, at hun har evnen til at rejse i tid. Dette begynder hun hurtigt at benytte sig af. Lige pludselig kan hun sove længe uden at komme for sent. Hun begynder at klare alle eksamener fantastisk, og hendes klodsethed er ikke længere noget problem. I starten er alt godt, men det går hurtigt op for Makoto, at hendes handlinger har negativ effekt på hendes omgivelser.
Han udnytter groft sit politiskilt til at opføre sig værre end de forbrydere, han burde knalde. Han spiller for sindssygt mange penge, som han stjæler eller beslaglægger. Han kører derudaf med druk, coke, sprøjter og ludere i rasende fart mod afgrundens rand. Da en ung nonne voldtages og mishandles midt på kirkegulvet, bliver den svinske strømer besat af jagten på de to voldtægtsmænd i et sidste krampagtigt forsøg på at gøre et eller andet godt og dermed få ro i hans forvrængede sind.
Doug og Lois Riley har et tomrum i deres liv, de ikke kan få fyldt ud. Mens Doug finder trøst hos servitricen Vivian, lukker Lois omverdenen helt ude og isolerer sig i hjemmet. På en forretningsrejse til New Orleans træffer Doug den unge prostituerede Mallory, og han beslutter sig for at tage hende under sine vinger i forsøget på at redde hende fra en krank skæbne. Dette sætter en lavine af begivenheder i gang, som giver nye forhåbninger for familien Riley.
Emily Rose (Jennifer Carpenter – White Chicks) var en ganske almindelig teenager, der blev mål for frygtelige dæmoniske kræfter, som endte med at chokere hele byen og pine hendes sjæl. Men var hun – som mange troede – virkelig besat? En mistroisk advokat (Linney), som forsvarer den præst, der stod for Emilys djævleuddrivelse, finder ud af, at de stærke åndelige kræfter måske er virkelige. Denne rystende film udvikler sig som et tilbagevendende mareridt, som dagslyset ikke kan få til at forsvinde.
Bogormen Casey Carlyle (Michelle Trachtenberg) føler sig fanget mellem drømmen om at blive kunstskøjteløber og den strenge mor (Joan Cusack), der kun tænker på at få hende ind på Harvard universitetet. Casey fantaserer om en dag at blive som klassekammeraten Gen (Hayden Panettiere), der træner kunstskøjteløb og konkurrerer på eliteniveau. Så da Casey får chancen for at træne sammen med Gen og hendes coach (Kim Cattrall), går hun imod sin mor og satser alt på at nå drømmen om at blive prinsessen på isen… Ice Princess er en herlig film om, hvor vigtigt det er, at tro på sig selv og følge sin drøm – også selvom den virker uopnåelig.
Vi er tilbage i Baltimore i 1963, da der fandtes 'tin men' - blikpladesælgere. To af slagsen, begge lidt flossede i kanten, støder sammen i et mindre biluheld, som pga. deres voldsomme temperamenter udvikler sig til en sand vendetta mod hinandens stolthed - deres Cadillacer. Som en del af hævnen beslutter Tilley sig til at forføre Babowskys forsømte kone, og resultaterne af dette fremkalder både tårer og latter.