Hollywood, 1927. På film og i pressens historier elsker Don og Lina hinanden, men han er dødtræt af den selvoptagede og underfrankerede primadonna. Talefilmen er ved at afløse stumfilmen, og feterede stjernepar må omstille sig til de nye forhold. Don er oprindelig sanger, så han klarer sig, mens Lina en stemme så skinger, at et testpublikum får deres livs grin. Derfor lader man den unge håbefulde Kathy lægge stemme til Linas figur, og snart får Don lyst til at synge og danse, selvom det øser ned.
Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.
Privatdetektiven JJ Gittes bliver hyret af Hollis Mulwrays kone, fordi hun mistænker sin mand for utroskab. Inden længe bliver Hollis myrdet, og Jake opdager at sagen ikke handler om utroskab, men om jordlodder, vandingsplaner og millioner af dollars. Og så bliver det pludselig rigtig farligt at være P.I. JJ Gittes.
Den klassiske historie om engelske krigsfanger i Burma, der blev tvunget til at bygge en bro for at hjælpe deres japanske fangeres krigsindsats. Britiske og amerikanske efterretningsofficerer konspirerer for at sprænge strukturen i luften, men oberst Nicholson, den øverstbefalende, der overvågede broens konstruktion, har fået en følelse af stolthed over sin skabelse og forsøger at forpurre deres planer.
Fra tidernes morgen og indtil en fjern fremtid følger vi verdenshistoriens gakkede udvikling ifølge Mel Brooks. Vi opdager sandheden om Cæsar, hvad der virkelig skete under den sidste nadver, omstændighederne omkring den franske revolution, hvordan man tester eunukker og hvilke sko de spanske inkvisitorer bar.