En 10-årig sort pige bliver voldtaget af to racister. De bliver anholdt kort efter, men da de er på vej ind til retssagen, dukker pigens far, Carl Lee Hailey, op med et gevær og dræber de to mænd. Den unge Jake Brigance påtager sig at blive hans forsvarer, men der skal helt ekstraordinære midler til at vinde sagen, og i kulissen lurer Ku Klux Klan.
Max Cady har afsonet 14 år for en brutal vodtægt. I fængslet har han udvilet sig til en rendyrket og jernhård psykopat, som er fast besluttet på at få hævn over den advokat, som fik ham dømt. For advokat Bowden er Cady et ubehageligt spøgelse fra fortiden, og hans tilværelse forvandles til et mareridt. Han er ikke i stand til alene at beskytte sin kone og sin datter, og hyrer derfor en privatdetektiv til at stoppe Cady. Men så bryder helvede for alvor løs. Et helvede som leder til Cape Fear... Den perfekte ramme om den umenneskelige fuldbyrdelse af Max Cadys Hævntogt
Han (Brando) er en 45 år gammel amerikaner, der bor i Paris, plaget af mindet om hans kones selvmord. Hun (Maria Schneider) er en 20 år gammel fransk skønhed, der er forlovet med en ung filminstruktør. Selv om de er totalt fremmede for hinanden føres disse forpinte sjæle sammen i deres fælles søgen efter at tilfredsstille en umættelig, seksuel hunger i en lejlighed, der er ligeså nøgen og tom som deres dystre, tragiske skæbner. Efterhånden går det op for dem, at de er fanget i et intenst erotisk spil, som ingen af dem kan stoppe, og disse tilfældige elskere fører deres lidenskab til højder og dybder hinsides noget, de nogensinde kunne have forstillet sig.
En helt almindelig skoledag på en helt almindelig high school i en helt almindelig forstad i Australien. Klokken er 2:37 pm, da en elev slæbes ud fra et aflåst toilet med pulsåren snittet over. Hvem er det, der har fået nok? Filmen skruer tiden tilbage til selv samme morgen, hvor vi møder seks af skolens elever på vej til, hvad der ligner en almindelig skoledag. Langsomt afdækkes deres hemmeligheder og konflikter, og på kryds og tværs bindes de sammen med hinanden. Stykke for stykke leder filmen os mod afsløringen af selvmordsofferets identitet, der kunne være hvem som helst af de seks, forstyrrede teenagere, der alle har deres at slås med.
Psykolog Bill bebrejder sig selv en af sine patienters selvmord, så han beslutter at tage en slapper og besøge sin gamle ven og kollega Bob i L.A. Kort efter bliver Bob myrdet og mistanken falder på hans patienter - men hvem? Bill overtager sin vens praksis og indleder samtidig et hedt forhold til pigen Rosa, der viser sig at spille en afgørende rolle i opklaringen.
I denne thriller spiller vores alle sammens Material Girl sexbomben Rebecca, der ynder at posere nøgen på sin husbåd. En dag dør en rigmand i hendes arme (læs: mellem hende ben) og efterlader Rebecca otte millioner dollars. Mistænkeligt synes nogle, og pludselig er Rebecca mistænkt for mord. Heldigvis finder hun en barsk advokat (stakkels Willem Dafoe), der har et blødt punkt for den lækre Rebecca.
Den lille idylliske by New Salem er lammet af frygt. En bestialsk seriemorder er på færde. Han bortfører unge kvinder og holder dem fanget i flere dage, mens han torturerer dem for til sidst at slå dem ihjel. Politi og FBI er på bar bund, og da Aubrey Fleming (Lindsay Lohan) forsvinder, er alle overbevist om, at han har slået til igen. Da alt håb synes ude, dukker Aubrey op - bevidstløs og forslået. Hun kommer til sig selv på hospitalet, men påstår, at hun slet ikke er Aubrey, men i stedet stripperen Dakota Moss. Hun forsøger desperat at få myndighederne til at eftersøge Aubrey, som hun mener stadig er i overhængende livsfare. Men har hun ret, eller spiller hendes hukommelse hende et puds?
Bo Derek, indbegrebet af mange mænds forestilling om, hvad der i bedste fald venter dem i Paradiset, er i denne film, som muntert er opkaldt efter et rytmisk musikstykke af Ravel, en ægte sexbombe med det luftige navn Ayre. Efter at have bestået sin eksamen på en engelsk kostskole drager hun ud i verden for at gøre en ende på sin jomfruelighed. Det første offer er en småkedelig arabisk sheik, men han afløses dog hurtigt af en rigtig machomand, tyrefægteren Angel.