Alkymisten er en navnløs figur der samler en gruppe forskellige mennesker som skal repræsentere planeterne i solsystemet. Målet er at få menneskerne til at smide deres jordiske baggage igennem en række mystiske ritualer. Derefter skal de rejse til det hellige bjerg for at vælte guderne der styrer universet.

Thomas er en ung, succesrig modefotograf i 60´ernes "swinging London". Han har sit eget studio, hvor han herser rundt med sine modeller, men af og til prøver han også at indfange "virkeligheden" med sit kamera. En dag fotograferer han et par i en park, og da han forstørrer billederne, opdager han, at han måske har filmet et mord.

Den sadistiske mafioso Albert Spica køber en fransk restaurant, hvor han og gutterne spiser hver aften. Hans kone Georgina er godt træt af sin mand, så hun forlyster sig med Michael ude i køkkenet, mens manden mæsker sig. At de leger med ilden, er der ingen tvivl om ...

Cleopatra er en spektakulær og storslået film om en af oldtidshistoriens mest kontroversielle personer. Fra hun som syttenårig bestiger tronen til hendes bitre undergang og selvmord, skildrer Elizabeth Taylor på imponerende vis dronningen af Egypten som en følsom og passioneret kvinde, der bliver opslugt af sin ambition om at herske over hele den civiliserede verden. En af de største kærlighedshistorier nogensinde bliver genskabt, da hendes forhold til Mark Antony fører til hendes undergang. Et detaljeret og stærkt portræt af en genial og fascinerende kvinde.

Hele den pukkelryggede familien Portokalos bekymrer sig om Toula, som netop har rundet 30 – og stadig er ugift. Toula danser Zorbas dans i sine forældres græske restaurant og med stanken af hvidløgsbrød hængende ved sig sværger hun, at det er tid at komme videre i livet. Da hun, til familiens store fortrydelse, får et job i tantens rejsebureau, møder hun Ian Miller, som hun umuligt kan præsentere for sin far: Ikke nok med at Ian er udlænding, han er også vegetar!