To dusørjægere slår sig sammen for at fange Indio, der med sin bande gør klar til at røve banken i El Paso. De to dusørjægere har forskellige grunde til at være efter Indio, men kan de overhovedet stole på hinanden?

Bick Benedict fra Texas tager til Maryland for at købe en præmie-hingst. Der møder han rancherens smukke unge datter Leslie, og de forelsker sig øjeblikkeligt. De bliver gift kort efter og vender tilbage til hans gård. Historien om dem, deres familie og deres fjendskab med cowboy Jett Rink udfolder sig over de følgende generationer.

En lille fattig mexicansk landsby plages af Calvera's røvere, der gentagne gange æder, stjæler og ødelægger alt af værdi. Ingen af bønderne tør sætte sig op mod Calvera. I stedet må den retskafne revolvermand Chris samle nogle erfarne lejesvende til at tage kampen op mod røverne. Syv mænd er ikke meget mod Calvera's hundrede mænd, men overmagten skræmmer ikke Chris og hans folk.

William Blake er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorlig såret og med lovens lange arm i hælene, søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody.

På jagt efter "Det forsvundne smil" drager tre venner, der alle bor i storbyen og alle befinder sig i den sureste midtvejskrise, af sted på to ugers ferietur som kvægdrivere. Det bliver ikke kedeligt!

Stifinderen Jess Remsberg slutter sig i sin jagt efter manden, der har dræbt hans kone, til løjtnant McAllister's vogntog gennem apache-territoriet. McAllister står i spidsen for en flok uerfarne rekrutter og får brug for Remsberg's hjælp. Stifinderen forsøger samtidig at finde en hvid kvinde, han allerede én gang har reddet fra indianerne. Et opgør med apacherne synes uundgåeligt.

Filmen er i sort/hvid, og den er instrueret af Michael Curtiz med Errol Flynn, Olivia De Havilland og Ronald Reagan (der senere blev USAs præsident) i hovedrollerne. Op til den amerikanske borgerkrig vil en modstander af slaveriet angribe et våbenlager, men Jeb Stuart (Errol Flynn) og vennen George Armstrong Custer (Ronald Reagan) vil gøre alt for at forhindre dette.