C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

New Yorker manuskriptforfatteren Barton Fink, ankommer i 1941 til Hollywood for at skrive et B-films-manuskript til "wrestling-stjernen" Wallace Beery. Fink flytter ind på et lurvet hotel men rammes snart af skriveblokering. Han opsøges af manden, der bebor naboværelset, den tilsyneladende joviale Charlie Meadows. Meadows repræsenterer "den almindelige mand", som Fink så gerne vil skrive for men dybest set foragter og irriteres af. For at blive hjulpet ud af sin skriveblokering bliver Fink sat i forbindelse med en beundret kollega, Mayhew. Fink opdager, at de fleste af Mayhews manuskripter er skrevet af dennes elskerinde, Audrey.

Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter, og med sin mors støtte sætter hun en dag kurs mod nye eventyr i New York.

Da en gæst på hotellet pludselig dør, overtager den udbrændte journalist David Locke (Jack Nicholson) hans identitet. Med den afdøde mands aftalekalender som guide rejser Locke rundt i Europa og Afrika og holder møder med farlige våbenhandlere og bliver forelsket i en forførende ung kvinde (Maria Schneider). Men hans spændende og nyfundne frihed er ikke uden omkostninger, og Locke indser lidt efter lidt, at han er ude på meget dybt vand. Jack Nicholson leverer en imponerende præstation. The Passenger vandt en Bodil i 1976 for Bedste europæiske film.

Montana lige efter århundrede skiftet. Her suser vinden stadig trolsk i løvet, bjergene rejser sig næsten majestætisk mod himlen og den utæmmede flod flyder ufortrødent fremad. Dette storslåede landskab udgør rammen for historien om brødrene Norman og Paul Maclean. Godt nok er de som dag og nat, men de elsker hinanden over alt på jorden. Som årene går glider de dog fra hinanden. Norman forlader byen og går seriøst ind for sine studier, mens Paul bliver tilbage og vier sit liv til sprut, spil og kvinder. Da de atter ses igen mange år senere, varer det kun kort tid før katastrofen rammer dem! Lykken varer ikke evigt - kun i vores erindring...

Den 17-årige Igby Slocumbs overklasse-teenagetilværelse er det rene, obskure vanvid. Moren er en selvoptaget, kræftsyg kvinde, hvis kærlighed til piller og alkohol er den eneste kærlighed hun overhovedet kender til. Faren har for længst taget skade, og tilbringer sine dage på psykiatrisk afdeling. I Igbys storebror er der heller ikke megen trøst at hente ­ han er en arrogant, jetset-liderlig kyniker med en distanceret tilgang til sin omverden, og ikke så stor i slaget når det kommer til følelser. Igby virker, omstændighederne taget i betragtning, nogenlunde velfungerende. Vel er sarkasme hans vigtigste og eneste forsvar mod sine omgivelser, og vel er han ligesom sin bror en kyniker af bedste skuffe. Men når alt kommer til alt, dog intakt. Som den lille rebel han er, søger han ind til New York, hvor han, bevæbnet med sin mors creditcard, snart stifter bekendtskab med Manhattens bohememiljø.

En søvnig lille engelsk landsby er på vej til at få en meget brat opvågning! Pastor Goodfellow, hans hustru Gloria og deres to børn venter på, at deres nye husholderske, Grace, skal ankomme. Alt er ikke idyl i præstefamilien - datteren er nymfoman, sønnen bliver mobbet, konen har en affære med sin amerikanske golftræner, og pastoren selv er mildest talt fraværende. Grace med sit moderlige væsen og venlige smil er yderst velkommen. Men hun er ikke helt den, de tror…

Crocodile Dundee er manden, der kommer ud som vinderen i en krokodillekamp - men som virkelig bliver sat på prøve, da hans amerikanske veninde får ham overtalt til at ledsage sig på en tur ind i den virkelige jungle: New York.

Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Alton Meyer ligner en helt almindelig 8-årig knægt, men det er han ikke. Alton er noget helt specielt. Det er derfor FBI og NSA er meget interesserede i at få fat i ham. Det er også derfor den religøse kult han er vokset op i er desperate for at få ham tilbage. Og det er lige netop fordi han er speciel, at hans far Roy er stukket af med ham. Nu forsøger Roy med hjælp fra sin gode ven Lucas at få transporteret Alton hen til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Men hvorfor? Hvad er det knægten kan? Hvad er det, der skal ske når de når frem? Helt præcist hvad er Alton?

Tre kortfilm, som udspiller sig i New York. 'Life lessons' handler om en kunstner, som er besat af sin assistent. 'Life without Zoe' om en pige, der bor på hotel. Og 'Oedipus Wrecks' om en 50-årig, der ikke kan gøre sig fri af sin mor.

En ung kvindelig journalist, som er kendt for sin glamourøse artikler om de rige og de smukke, er optaget af en historie, der involverer det engang så kendte showbiz-team Vince Collins og Lanny Morris. En død pige blev i sin tid fundet i deres hotelværelse, men parret havde et vandtæt alibi. Alligevel bragte begivenheden deres populære samarbejde til ophør, og ingen har nogensinde fået en forklaring herpå.

Det går ikke specielt godt for Drew Baylor. Han er lige blevet fyret fra sit højt betalte job som designer og desuden er hans kæreste lige skredet. Drew er på selvmordets rand, men så dør hans far, og så må Drew vende hjem til sin hjemby Elizabethtown for at deltage i begravelsen. På flyet møder han den rapmundede Claire - og finder ud af, at livet måske alligevel er værd at leve.

To år efter at den interne uenighed tvang Mystery Inc. til at lukke dørende, kaldes Scooby-Doo og hans snedige detektivvenner Fred, Daphne, Shaggy og Velma hver for sig til Spooky Island for at undersøge en række overnaturlige hændelser i den splinternye forlystelsespark. Ejeren af Spooky Island Emile Mondavarious frygter, at forlystelsesparken er hjemsøgt og prøver af forene de nævenyttige detektiver, så de kan løse mysteriet, før den overnaturlige hemmelighed skræmmer alle gæsterne væk. Scooby og vennerne må overvinde de personlige uoverensstemmelser og glemme alt, hvad de hidtil viste om falske spøgelser og underlige væsner for at opklare sagen, redde sig selv og måske også hele verden.

Little Nicky er en ret usikker fyr og med en hund som bedste ven. Hans brødre er altid på nakken af ham, og de forspilder aldrig en chance til at gøre hans liv til et helvede...Deres far er Satan selv. Han rager uklar med Nicky´s brødre, da han beslutter, at de ikke skal arve familievirksomheden. Hvidgløende af raseri flygter de op på jorden, og truer med at skabe et datterselskab i New York. Det er mere end hvad Satan kan tåle, og han begynder at falde fra hinanden - helt bogstaveligt endda. Nu er Little Nicky den eneste der kan redde ham - men det er ikke nemt at være ny i New York, når man aldrig har været uden for Helvedets trygge rammer...

Jimmy Livingstons immunforsvar har aldrig fungeret, og han er tvunget til at leve sit liv i en beskyttende plasticboble. Hans lettere fanatiske og overbeskyttende mor, tillader ikke Jimmy at have venner. Men da nabopigen Chloe begynder at besøge Jimmy, bliver de rigtig gode venner, men de må lægge bånd på deres følelser, for de hverken må, eller kan røre hinanden. Da Chloe rejser for at gifte sig med sin uduelige kæreste, rejser Jimmy efter hende i boblen!

En mystisk klatretyv stjæler den verdensberømte diamant, Den Lyserøde Panter. Og kort efter forsvinder politiinspektør Clouseau, det selvstændigt, fritgående katastrofeområde med den absurde franske accent. Han formodes tragisk omkommet under udførelsen af sit elskede arbejde. For at hædre den legendariske efterforsker forsøger en journalist at opspore alle, der kendte, elskede - eller hadede - ham. Det bringer hende i direkte kontakt med Clouseaus troløse ekskone, hans libetinske far og superskurken Sir Charles "The Phantom" Lytton.