De tre dragqueens Noxeema Jackson, Vida Boheme og Chi-Chi Rodriguez er på vej fra New York til Hollywood for at deltage i Dragqueen Of The Year- konkurrencen. Bilen bryder sammen, og de strander i den lille landsby Snydersville i Midtvesten, der ikke er vandt til hverken glimmer eller mænd, der klæder sig ud som kvinder.
Marianne (Helle Virkner) er ekspeditrice i den elegante modebutik Chez Madame på Strøget. Hun er en grå mus, og da den rige verdensmand John Bagger (Poul Reichhardt), en af butikkens kunder, inviterer hende ud nytårsaften iklædt butikkens flotteste kjole, oplever hun det som et romantisk eventyr. Men der kommer en hverdag efter den store aften.
Tre eks-veninder til en værre charlatan snyder deres tidligere elsker til at falde for en ny pige i byen, så de kan se ham få ægte kærestesorger.
Vi er i 90'erne, og selv familien Brady kan ha' en dårlig dag. Mike og Carol har kun én uge til at hoste op med $20.000 i restskat, ellers mister de huset til deres beregnende nabo. Som om det ikke er nok, så må Marcia møde op til et stævnemøde med opsvulmet næse, Cindy er blevet en rigtig sladretante, og Jan hører en psykotisk indre stemme, der skriger "Marcie, Marcia, Marcia". Dette er selvfølgelig familien Brady, så børnene melder sig til en talentkonkurrence med $20.000 i gevinst - ja, så skinner solen atter i det lille hjem.
Ten Thousand Saints foregår i 1980’ernes punkmiljø i East Village og er en dannelseshistorie, der indkapsler smerten ved at blive voksen og finde sin identitet. Da Jude bliver sendt af sted for at bo hos sin far, Les, får han hurtigt skabt sig en erstatningsfamilie bestående af Johnny og en rig pige, der holder på en hemmelighed. En kærlighedserklæring til en epoke i New Yorks historie, og soundtracket rummer en eklektisk blanding af punkmusik.
I år 2033 har en kosmisk naturkatastrofe berøvet Jorden vores livsvigtige vand og efterladt kloden dækket af forblæste ørkener. Vand er magt - men i en verden fuld af mutanter, mordere og tyve er oddsene for at overleve tusind til en. Men Tank Girl kan lide det - hun er en strithåret, sjofel, klog, uforskammet, cigaret-rygende, øldrikkende blærerøv, men kun hun har, hvad der skal til for at tage kampen op mod verdens hersker.
Margarita lever en beskyttet og privilegeret tilværelse på en caribisk ø, hvor hendes far er en magtfuld diktator. En uge før hun skal giftes, kommer Margarita til at påkøre en mand ved et trafikuheld. Mens han kommer sig ovenpå ulykken, begynder hun at tvivle på den vej, hun har valgt i livet... og hendes far er ikke just tilfreds med hendes ændrede planer!