Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?
Året er 1997, og med en kæmpe mur rundt om Manhattan har man omdannet øen til et kæmpe ruinfængsel for landets mest forhærdede kriminelle. En god ide, indtil USA's præsident styrter ned på fængselsøen. Snake Plissken bliver tilbudt sin frihed, hvis han finder præsidenten og et tophemmeligt bånd. Hvis ikke, bliver han henrettet. Et tilbud, der er svært at afslå.
250.000 maskiner er ved at bore sig gennem jorden ind til Zion og inden 72 timer når de byen og vil udslette befolkningen. Neo må have sine mægtige kræfter i spil i en fart og han møder oraklet. Agent Smith har fået storhedsvanvid og kører sit eget løb og samtidig forudser Neo i drømme, hvordan hans elskede Trinity dør - en skæbne han for alt i verden må redde hende fra.
Inspektør Lee fra Hong Kong politi og Los Angeles-kriminalbetjenten James Carter ankommer sammen til Hong Kong for at holde ferie. Til Carters store fortrydelse står de straks ved ankomsten over en kæmpe sag. En bombeeksplosion på den amerikanske ambassade har dræbt to toldagenter, der efterforskede en sag om smugling af en million dollars i falske pengesedler. Den hovedmistænkte er supergangsteren Ricky Tan, og Lee har et personligt regnskab at gøre op med ham. Den amerikanske Carter er i høj grad på udebane i Hong Kong, men får dog også mulighed for at lære fra sig.
Neo, Morpheus og Trinity kæmper for at redde Zion, den sidste by på Jorden, fra Maskinerne. Men Neo er fanget et sted mellem den virkelige verden og Maskinernes verden – og han har brug for hjælp.
Den californiske betjent James Carter og Hongkong-strisseren Lee går sammen om at bekæmpe den kinesiske mafia Triaderne i byernes by - Paris! Her har deres gamle ven ambassadør Han opsporet, hvem der er lederen af det internationale forbrydersyndikat, men inden han når at give oplysningerne videre, bliver han offer for en snigmorders dødbringende kugler. Heldigvis nåede han at fortælle sin datter, Soo Yung, hvem bagmanden er, så Carter og Lee må nu gøre alt for at holde Soo Yung i live for at afsløre forbryderne.
Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael er tilbage! Sjovere, hurtigere og coolere end nogensinde! Efter at have besejret deres ærkefjende, Flænseren, fordriver de fire Turtles nu tiden i deres kloakhjem med pizza, skateboards og småjobs. Men mørke kræfter lurer på byens overflade, og snart kommer vennerne på deres hidtil hårdeste opgave… Med en uovervindelig hær af monstre vil milliardæren Max Winters overtage verdensherredømmet, og de fire ninja-padder får brug for alle deres tricks og moves!
Kevin Hart - der spiller en fiktiv version af sig selv - er på en halsbrækkende færd for at blive actionstjerne. Og med lidt hjælp fra John Travolta, Nathalie Emmanuel og Josh Hartnett kan han måske klare det.
New Angeles, år 2007. Det meste af Californien er en ruinhob efter Det Store Jordskælv. Lov og orden hører fortiden til. Om dagen afpatruljerer svært bevæbnede politistyrker byen. Men når mørket falder på, overtager den brutale Koga Shuko og hans bander byen. Hans kendetegn er den halve amulet, han altid bærer om halsen. Mord og vold i alle dets afskygninger er hans varemærke. Men Shukos trone vakler. Med tvillingerne Billy og Lee i spidsen har en lille flok kampspecialister gjort oprør. Da Shuko finder ud af, at gruppens asiatiske lærer går rundt med en halv amulet om halsen, kaster han omgående hele sin styrke ind i kampen. For Shuko kender hemmeligheden om Double Dragon amuletten. da den gamle konge - for årtusinder siden - ofrede sit eget liv, blev hans kraft og visdom overført til amuletten. Den, der kan sætte de to halvdele sammen til én, får uovervindelige kræfter.