En meget velhavende forretningsmand, Gondo, spillet af Toshiro Mifune, bliver en dag kontaktet af en gruppe kidnappere, som kræver løsesum for Gondos søn. Summen er af en sådan størrelse, at den vil ruinere Gondo. Men så opdager han, at forbryderne ved en fejltagelse har kidnappet hans chaufførs søn. Dette stiller Gondo i et svært dilemma. Skal han betale for en anden mands barn, når han nu selv har sit på det tørre?

Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.

Jet Li spiller hovedrollen i denne action-fyldte martial arts-film, der er baseret på den virkelige historie om den kinesiske legende Huo Yuanja, der i begyndelsen af 1900-tallet modsatte sid udenlandske stormagter og med sin formidable kampsports-teknik forsvarede Kinas ære.

Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.

Under depressionen i 1930'ernes USA bliver Ednas mand dræbt, og så er det op til enken at driven den forfaldne familiefarm i Texas videre. Edna viser sig at have mere ben i næsen end forventet, og med hjælp sin blinde logerende og en sort arbejdsmand lykkes det hende mod alle odds af få bomulden i hus.

Skuffet og desillusioneret er finskytten Bob Lee Swagger flyttet ud i ødemarken efter sin tid i militæret. Modvilligt siger han ja til at forhindre et forestående attentat. Men han havner i sit livs mareridt, da han bliver anklaget for at prøve at snigmyrde USA's præsident. Kan han finde de rigtige gerningsmænd og afsløre den virkelige konspiration, inden det er for sent?

Hæmningsløs indtagelse af stoffer, alkohol og uforpligtende sex hører til hverdagen blandt de velhavende, men desillusionerede piger og drenge i L.A's hvide forstadskvarter, The Valley. Her leves livet fra dag til dag, og Johnny Truelove er indercirklens midtpunkt - ham, man skal holde sig gode venner med, hvis man vil have en smag af euforien og uovervindelighedens sødme, der flere gange er steget ham selv til hovedet via næsen gennem en sammenrullet pengeseddel. Med omverdenen på behørig afstand gelejder Truelove sine trofaste underhunde rundt i et miljø, hvor det handler om benhård hash- og narkohandel, og hvor omgangstonen kun er for de stærkeste. En handel er slået fejl, og nu er den neofascistiske Jake Mazurski havnet i økonomisk gæld til Truelove. Mazurski er et pragteksemplar af en Lonesome Rider, der er kold som sne og psykopatisk som coke, og derfor må Truelove ty til anderledes drastiske afpresningsmetoder, der får utilsigtede, fatale følger for alle involverede.

1500-tallets Vesteuropa. En gruppe lejesvende hævner sig på en adelsmand, som ikke vil betale for deres tjenester. De kidnapper hans søn og mens pest og krig trækker dybe spor igennem landet, forskanser lejesvendene sig i et slot og afventer deres skæbne.

Et topmøde i Spanien om terrorbekæmpelse ender i total kaos, da to kugler flyver gennem luften med retning mod den amerikanske præsident. Kort efter eksploderer en bombe. I menneskemændgen står også den amerikanske turist Lewis, og sammen med Secret Service-agenten Barnes gennemgår han sine private videooptagelser fra dagen. De opdager, at ikke alt er, som det ser ud til at være.

For otte år siden holdt Matthew ind for at købe is, da han kørte sin niårige datter, Cassandra, hjem fra skøjtetræning. Men pigen sad ikke længere i bilen, da Matthew kom tilbage, og hun blev aldrig fundet. En ny efterforskning sættes i værk, da to kriminalassistenter finder nyere billeder af Cassandra på nettet. Sporene tyder på, at kidnapperen stadig har Matthews datter i sin varetægt.