Den klassiske fortælling om Scarlett O'Hara og hendes kamp for at beholde sydstatsgodset Terra på trods af borgerkrig og fattigdom. Samtidig også den tragiske kærlighedshistorie om hendes forhold til gentlemanen Rhett Butler.
Lærerinden Blanche DuBois må forlade sin hjemby efter rygter om, at hun har forført en 17-årige elev. Hun rejser til New Orleans og opsøger sin gravide søster Stella og hendes mand Stanley. Men den forfinede Blache og hendes usofistikerede svoger kan slet ikke finde ud af det med hinanden, og samtidig er Blanches fortid ved at indhente hende.
Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen.
Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.
Charles er en succesfuld reklamemand og en trofast familiefar, men en morgen i toget til arbejdet møder han den smukke og sexede Lucinda. Deres flirt udvikler sig hurtigt til dampende begær - frokost-dates bliver til fyraften-drinks, og en nat ender de på et hotelværelse. Men deres perfekte og lidenskabelige affære forvandler sig med ét til et mareridt, mere brutalt og voldeligt end de i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Charles' verden er pludselig fyldt med bedrag, bestikkelse, vold og kriminalitet - og hans sikre tilværelse er røget fuldstændig af sporet!
En 12-årig pige findes brutalt myrdet og mishandlet. En tilståelse, der absolut ikke er efter bogen, aftvinges i løbet af 22 timer med lidt russisk roulette krydret med almindelige voldelige midler. Juraprofessor Paul Armstrong plæderer for afskaffelse af dødsstraffen. Han begynder at afdække sagen flere og flere løse ender dukker op.
Melissa og Nina er kolleger på vej i bil til Californien. På motorvejen bliver forfulgt af en underlig politibil og det ender med, de bliver stoppet og får en bøde. Men at der er noget temmelig unormalt ved betjenten, finder de først rigtigt ud af, da de bliver bedt om at følge med på stationen. Efter et forfejlet voldtægtsforsøg på Melissa, lykkes det pigerne at stikke af – og med den uhyggelige betjent i hælene kæmper de to piger sig – skrækslagne, alene og til fods – vej gennem ørkenen på desperat jagt efter hjælp. Snart må de dog indse, at den eneste måde de kan overleve på, er ved at jage frem for at blive jagtet. Med skuespillere med stuntbaggrund og en instruktør, der har lavet stunts til ”M:I:3”, ”Spiderman 2”, “2 Fast 2 Furious” er der garanteret seje babes og masser af veltilrettelagt action i denne supersvedige thriller.