Byens Lys begynder med en spiddende kritik af pomp, pragt og formalitet, og slutter med en af filmhistoriens mest berømte scener. Filmen bevæger både hjerte og lattermuskler så meget, at den i 1998 indtog en plads på Det Amerikanske Filminstituts Top-100 over de bedste amerikanske film nogensinde. Talefilmene havde fået godt fodfæste, da Charles Chaplin gik imod strømmen med denne filmklassiker, der kun indeholder musik og lydeffekter, og ingen tale. Historien om Vagabondens forsøg på at skaffe penge til en operation, der vil give en blind blomsterpige synet tilbage, giver stjernen den ideelle ramme at fremkalde både sympati og latter i. Vagabonden spiller både gadefejer, bokser, rig skabekrukke og redningsmand for en selvmorderisk millionær, og hans budskab er usagt, men forstået af alle: Kærlighed gør blind.

En aldrende mand besøger jævnligt en kvinde på plejehjemmet. Under hvert besøg læser han op af en laset notesbog. Den rummer historien om et ungt elskende par, der bliver adskilt under Anden Verdenskrig, men mod alle odds genforenet syv år senere.

Indianapolis omkring år 1900. Opfinderen Eugene Morgan laver en skandale i fuld offentlighed og får sparket af sin forlovede Isabel Amberson, der i stedet i trods gifter sig med den kedelige Wilbur Minafer. De får sammen sønnen George, der bliver møgforkælet. Mange år senere vender Eugene, der nu er en rig bilfabrikant, tilbage sammen med sin datter Lucy. Eugene og Isabel, hvis mand er død, nærer stadig følelser for hinanden, men den stædige George sætter sig kraftigt imod alliancen med fatale konsekvenser.

Vagabonden er en hjemløs og glad hund, der er helt vant til at strejfe omkring. Lady er en lille, sød og forkælet cocker spaniel med stil. Trods deres uligheder, opstår der en romance, da de to pludselig mødes langt væk fra Ladys trygge villakvarter. Men vejen til deres evige lykke er lang. Undervejs støder de på nogle mistænksomme nabohunde, hundefangere og to skinhellige siameserkatte.

Bruce Beresfords film handler om følgende virkelige begivenhed: Den kendte mexicanske revolutionær Pancho Villa søgte i starten af 1900-tallet nye muligheder for at få støtte til sin sag. Med sans for betydningen af moderne markedsføring indledte han et utraditionelt samarbejde med den legendariske filminstruktør D.W. Griffith, og sammen skabte de filmen The Life of General Villa. Antonio Banderas og Colm Feore er Villa og Griffith.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Den karismatiske Leonard kæmper med hjertesorger, da han møder to kvinder. Den mystiske indtagende nabo Michelle, der er et eksotisk og anderledes indspark i Leonards lidt grå hverdag, og den søde pige Sandra, som Leonard møder gennem sine forældre. Situationen spidser til, og Leonard må træffe det umulige valg mellem vildt og ustyrligt begær og den hyggelige trygge kærlighed.

Robbie Hart er den lokale King of Showbizz, der ernærer sig ved at være bryllupssanger. På jobbet møder han den usikre servitrice Julia, der skal giftes med den storsnudede yuppie Glenn. Selv skal Robbie også giftes med Linda, som i allersidste øjeblik springer fra og kaster Robbie ud i dyb depression. I forsøg på at hjælpe, hyrer Julia Robbie som arrangements-konsulent og en slags stand-in ved hendes bryllupsforberedelser, og pludselig rammer Amors pile den hjælpsomme bryllupssanger. Men så dukker Linda op igen.

Ved et velgørenhedsarrangement i London møder Sarah Jordan (Angelina Jolie) lægen Nick Callahan (Clive Owen). Skønt nygift er Sarah begejstret for Nick og hans arbejde for de sultne børn i Ethiopien. Hun beslutter sig for at deltage i hjælpearbejdet i Afrika, og da hun møder Nick dér, opstår romantik imellem dem. Sarah bliver skilt og mødes flere gange med Nick i årenes løb, men så en dag får hun at vide, at Nick holdes som krigsfange i Chechnya, og hun indser, at hun må prøve at redde ham - og deres kærlighed.

I og omkring Seattles blomstrende musikmiljø prøver en gruppe unge i tyverne at definere sig selv og få styr på livet.

Hvad gør man, når elselskabet lukker for strømmen, og de sidst epenge er brugt på en mandedildo? Man smider tøjet, tænder for videokameraet og går i gang med indspilningerne til "Star Whores - The Movie"! Glæd dig til kiksede pornoreplikker, umulige amatørpornostjerner og ægte sexbomber i den nye komedie fra instruktøren af "Clerks" og "Jay And Silent Bob Strike Back". Selveste Seth Rogen (Knocked Up, Superbad) giver den gas om overvægtig sexsymbol og pornoinstruktør. Og Elizabeth Banks (The 40 Year Old Virgin, Spider-Man) er hans lækre room-mate, der måske bliver mere end et én-gangs-film-knald...