Monty Pythons skarpeste og stærkeste satire om både religion og episke Hollywood-film. Året er 33 efter Kristus. Judæa, hvor de forbitrede romere forsøger at indføre orden, er inde i en tid med kaos og forandring. Der er et utal af Messiaser med overbeviste tilhængere. Midt i det hele finder vi Brian Cohen, som blev født i stalden ved siden af og fejlagtigt bliver udpeget som den ventede Messias på grund af en række absurde omstændigheder.

Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.

Da en tornado rammer det triste Kansas, bliver den forældreløse Dorothy blæst til det farvestrålende land Oz. Hun kommer til at fornærme en ond fe, men bliver beskyttet af sine røde sko. Den gode fe råder hende til at tage til Emerald City, hvor Troldmanden måske kan hjælpe hende. På vejen bliver hun venner med et fugleskræmsel, der er dummere end vådt bølgepap, en blikmand, der ikke har noget hjerte og en løve, der mangler mod. Troldmanden beder dem, om at få fat i den onde fes kost.

I de sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og den australske Sandy en sommerforelskelse. De bryder op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.

I århundreder har folk levet i tryghed for verdens fortrædeligheder bag den store mur. Men en dag lover ungersvenden Tristran sin hjertes udkårne at hente en falden stjerne til hende på den anden side af muren. Og det bliver starten på et af de helt store eventyr med troldmænd, helte og en gudinde fra det ydre rum.

Da Batman og Robin modtager nødsignal om, at kommandør Schmidlapp er i yderste livsfare pa sin lystyacht, tøver de ikke et sekund med at komme ham til hjælp. Men signalet viser sig at være en dødsensfarlig fælde, for fire af klodens farligste forbrydere venter i skjul pa at gøre op med deres fjende nummer 1. Jokeren, Pingvinen, Riddler og Catwoman er formidable fjender. Og de har stjålet et våben, der kan give dem verdensherredømmet – hvis de ellers kan fa udryddet den dynamiske duo en gang for alle.

Af ukendte årsager bliver tomater aggressive og tilmed meget store. En række videnskabsmænd forsøger at knække koden.