Sweeney Todd har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter. Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder. Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.

Det unge par Jenny og Steve planlægger at tilbringe en romantisk weekend sammen ved en idyllisk sø i skoven. Freden forstyrres dog af en bande med børn og unge, der terroriserer dem. Da Steve vover sig til at konfrontere dem, trappes volden op, og weekenden forvandles til et levende mareridt. Det lykkes for Jenny at flygte ind i skoven, men hun havner i en djævelsk kat-og-mus leg med de sadistiske børn. Til sidst bestemmer hun sig for ikke længere at være et offer.

Efter en forfærdelig ulykke, der slår hele hendes familie ihjel, må Angela - en sky og stille pige - bo hos sin excentriske tante og sin beskyttende fætter Ricky. En sommer bliver Angela og Ricky sendt afsted til sommerlejren Camp Arawak. Kort tid efter deres ankomst begynder lejren at blive plaget af en række mistænkelige og dødbringende ulykker. Hvem står bag disse begivenheder? Er Angela og Ricky de næste, der står for skud?

Fire venner er på vej på udflugt, da deres bil bryder sammen midt i ødemarken. En af de fire går efter hjælp, men da han ikke dukker op igen, drager vennerne ud for at se, om de kan finde ham. Snart møder de den venlige Mr. Slausen, der tilbyder at hjælpe dem med at få bilen repareret, og de tager med ham tilbage til hans nedlagte voksmuseum. Mens Mr. Slausen og en af de unge tager af sted for at forsøge at få ordnet bilen, beslutter de tilbageværende piger sig for, på trods af Mr. Slausens advarsler, at kigge nærmere på museet for at finde en telefon. Men det skal snart vise sig, at være en meget, meget dum beslutning.

Fire uansvarlige teenagere har en munter aften i et omrejsende tivoli, hvor de ryger pot, lurer på et stripshow og generer en spåkone. Siden får vennerne den tåbelige idé at overnatte ulovligt i Rædselshuset, hvilket de kommer til at fortryde bittert. For ham, der passer forlystelsen, er ikke blot uhyggeligt deform - han udviser også morderiske tendenser.

Huset rummer nok en historie, som er endnu mere skræmmende end den første! Da en ny gruppe intetanende gæster ankommer til det legendariske House on Haunted Hill , mødes de af en utæmmelig ondskab, der overstiger enhver fantasi. De nyankomne må se sig fanget af ånderne af den sadistiske Dr. Vannacutt (Jeffrey Combs) og de sindssyge patienter, der døde i huset, og må én efter én erkende, at ingen kommer til at forlade huset i live denne gang.

Nygifte Paul og Bea ankommer til en afsidesligggende skovhytte for at tilbringe deres bryllupsrejse i hinandens selskab uden nogle distraktioner. En aften finder Paul pludselig Bea vandrende ude i skoven fulstændig disorienteret, og han tror naturligvis, hun går i søvne. Efterhånden som dagene går, må Paul dog sande, at Bea ikke vender tilbage til sit gamle jeg. Der skete et eller anden med hende ude i skoven, men hvad?