Ridderen Antonius Block vender tilbage fra et korstog til middelalderens pesthærgede Sverige. Ridderen er begyndt at tvivle på sin Gud, efterhånden som han møder stadig mere nød og elendighed på sin vej mod hjemmet. Pludselig står han øje til øje med Døden, der er kommet for at hente ham. Ved at udfordre Døden til et spil skak skaffer Antonius sig dog en frist, som han vil bruge til at søge et konkret tegn på Guds eksistens. Bergman's berømte drama modtog juryens pris ved filmfestivalen i Cannes.

Det episke og ærefrygtindgydende storværk Andrei Rublev med den danske titel Den yderste dom er Andrei Tarkovskijs anden spillefilm. Den tre timer lange film var klar til premiere i 1966, men grundet problemer med den russiske censur fik den først officiel premiere i 1969 i begrænset distribution. Værkets samlende karakter er den russiske ikonmaler Andrei Rublev. Filmen kredser om Rublevs såvel fysiske som mentale rejse gennem middelalderens Rusland. Den gennemgribende tematik i filmen er mennesket i relation til og som konsekvens af dets omverden - en tematik, der genfindes i flere af Tarkovskijs senere film.

Tore og Märeta har en datter, Karin, som med sit gyldne hår og sine blå øjne charmerer de fleste omkring sig. Hun er elsket af alle. En morgen rider Karin af sted til kirken med lys til den Hellige Jomfrus ære. Sagnet siger, at det udelukkende er en jomfru, der må bære lysene. På vejen møder hun tre hyrder. Karin tilbyder at dele sin frokost med hyrderne, men de nøjes ikke kun med maden. Hun bliver overfaldet, voldtaget og slået ihjel. Hyrderne fortsætter deres færd og når frem til Tore og Märetas gård, hvor de beder om et aftensmåltid og ly for natten. Man byder dem, intetanende om Karins grumme skæbne, til bords. Da en af hyrderne siden hen forsøger at sælge Karins kjole til Märeta, begynder de at forstå, hvad der er hændt deres datter.

Året er 1375 og der hersker urolige tider i det fjerne østen. Det Kinesiske Yuan-tyrani har overtaget magten over det mongolske Ming-Dynasti og forholdet til Korea er forværret drastisk. En stor delegation sendes derfor fra Korea til Kina for at lave fredsforhandlinger med det nye styre. På rejsen bliver delegationen anklaget for spionage og dømt til at dø ude i ørkenenen, da Yuans hær pludselig går til angreb. Samtidig opdager men også, at Yuans soldater har taget den smukke Min-prinsesse Zhang til fange - hvilket vil føre til en årelang krig, hvis ikke hun løslades. Md sine sidste kræfter må den hårdt pressede hær nu forsøge at redde prinsessen fra den overlegne fjende. millioner af menneskeliv står på spil.

Marion har lært at lukke af for sine følelser. Hun lejer en lejlighed for at arbejde på sin nye bog, men af en eller anden grund kan hun høre alt, hvad der bliver sagt i lejligheden ved siden af, hvor en psykiater har kontor. Da hun hører en ung kvinde fortælle, at hun har sværere og sværere ved at tackle livet, begynder Marion at reflektere over sit eget liv. Efter en række begivenheder får hun øjnene op for, hvordan hendes følelseskolde facade påvirker folk omkring hende.

En smuk prinsesse forelsker sig i en ædel ridder, men deres romance risikerer at ødelægge den skrøbelige fred mellem England og Irland. Er deres kærlighed dødsdømt?

Richard Løvehjerte dør under korstogene, og det er pålagt hans tro bueskytte Robin Longstride at bringe kongekronen hjem til England. Han afleverer den afdøde Sir Loxley's sværd til dennes enke, Lady Marion, hvis far overtaler Robin til at blive og hjælpe de fattige bøndere, som bliver plaget af den nye konges urimelige skatter.

Arn Magnusson fødes i 1150, og bliver opdraget af munkene ved Varnhem Kloster i Västra Götaland og får her den bedste uddannelse, Europa på det tidspunkt kan præstere. Som 18-årig vender Arn tilbage til den fædrene gård, hvor han for første gang møder lysten og kærligheden i form af Cecilia med det resultat, at han dømmes af kirken til at gøre bod som tempelridder i det Hellige Land. Cecilia sendes til et afsidesliggende kloster, hvor hun skal være nonne. Separationen får dem begge til at tvivle på Gud og Guds godhed. Men én ting tvivler de aldrig på – at de en dag skal mødes igen…

Et uadskilleligt venskab forbinder Kong Arthur (Mel Ferrer) med Sir Lancelot (Robert Taylor). Arthurs skinsyge søster Morgan Le Fay og hendes mand Modred vil gøre Arthur kravet om tronen stridig, og de skyer ingen midler hertil. Selv om Modred og hans hær bliver slået, benåder Arthur sin modstander. Lancelot forlader irriteret hoffet, men vender tilbage, da Arthurs brud bliver bortført på bryllupsdagen.