New York i tredserne udgør rammen omkring Jim Carrolls unge år, der starter med ulydighed i den katolske skole og en drøm om frihed blandt stjernerne på den amerikanske basketball-arena. Basketball er et samlingspunkt for Jim og hans tre venner, indtil den bekymringsløse leg med at sniffe lim langsomt vikler ham ind i stoffernes magi. Een for een overskrides grænserne, og Jim smides tilsidst på porten af sin mor. Afhængigheden driver ham først væk fra basketball'en, sidenhen fra vennerne.
Englen Cassiel er steget ned på Jorden for at observere menneskelivet. Som engel må Cassiel ikke blande sig i menneskenes liv, men det ser han stort på, da en lille pige er ved at forulykke. Som straf bliver Cassiel til et rigtigt menneske og ender med at få job hos en gangster, der sælger våben og pornografi.
Filmen koncentrerer sig om de guerillastyrker, som både Nord og Syd brugte til at skabe skræk og rædsel bag fjendens linjer - de såkaldte “bushwackers” fra Syd og “jayhawkers” fra Nord. Ang Lee sætter fokus på det dilemma, mange amerikanere kom i, da de måtte slås i borgerkrigen, nemlig at de ofte kom til at stå over for deres gamle naboer og endda familie, og så fortælles der om de grusomme missioner, begge sider udførte i sagens hellige navn - gerninger, der efterlod sig dybe spor i soldaternes sind.
Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.
Roro, hvis familie kommer fra Libanon, arbejder sammen med Måns som parkpasser. Her går dagene med at samle hundelorte fra bedene og fjerne andemad fra parksøen. Roro har en svensk kæreste Lisa, men har ikke turde fortælle sin familie – og ikke mindst hans mave-svære far – om hende, og en dag annoncerer faderen, at han har fundet den helt rigtige hustru til Roro; den unge Yasmin. Måns, der bor sammen med Jenny, har pludselig fået problemer med potensen. Parret prøver alt fra rollespil og pisk på sofabordet til penisforlængere og kæmpemæssige dildoer, men intet synes at hjælpe. Dagen for Roro og Yasmins bryllup er kommet. Familierne sværmer som arbejdsbier på en hed sommerdag – alting er klart til det store bryllup. Men så træffer Roro og Yasmin begge et valg, der kommer til at ændre resten af deres liv…
Der er gået 10 år, siden Annas mand døde ved et hjerteslag, og nu er hun endelig ved at være parat til at komme videre i sit liv. Hun har mødt en ny mand, hun er blevet forelsket, og nu skal hun giftes med ham, men idyllen bliver brudt, da Anna holder fødselsdagsfest. Her møder hun den 10-årige Sean, der fortæller Anna, at han er en reinkarnation af hendes afdøde mand, og at han ikke vil have, at hun gifter sig igen. Seans forældre kan pludselig ikke kende deres dreng, og Anna begynder at se sin elskede mand i den lille dreng foran hende.
Odin er en studerende og en meget talentfuld basketballspiller på en privat skole i syd. Han er den eneste sorte elev i skolen og er meget populær blandt hendes jævnaldrende. Da Odin møder skolens sødeste pige, Desi Brable opstår varme følelser. Hans bedste ven, Hugo overbeviser Odin, at hendes kæreste er snyd. Odin ved ikke, at Hugo er drevet af en mørk jalousi i Odins lyse udsigter, og at han har en plan for at få Odin til at ødelægge alt, hvad han har kæmpet.
Upper North Side af Pittsburgh er et hårdt arbejderkvarter og som mange andre af dets beboere ernærer vennerne Kevin, Brian, Chris, Darick og Eddie sig ved småkriminalitet, mens de drømmer om at forlade deres udsigtsløse tilværelse. Dén mulighed viser sig i form af et møde med to prostituerede, som er med på at starte et escort-bureau. Det viser sig, at drengene har sans for forretning, men intet pengebeløb kan købe dem fri af fortidens dæmoner. I en by, hvor vand udgør skellet mellem rig og fattig, er de pludselig ude, hvor de ikke kan bunde