De to søstre, Mei og Satsuki, flytter på landet med deres kærlige, men nogle gange også lettere distræte far. Huset er hjemsøgt af små, levende nullermænd, som dog ikke er mere faretruende, end at de forføjer sig bort, så snart det runger af latter i stuerne. Den yngste pige falder ned i et dybt hul i jorden og vækker et af underskovens fabeldyr til live. Sammen med denne vidunderlige, flyvske og vennesæle ’skovvogter’ – Totoro, hedder den – begiver børnene sig ud på de mest fantastiske flyveture gennem og over skovene, bl.a. i en blød, tolvbenet kattebus, hvor dyrets øjne fungerer som billygter. Imens vokser den lille Totoro sig stadigt større, uden at den af den grund holder op med at ligne en forvokset kanin!
I et Tokyo, der ligger øde og gradvist overtages af bobler og sære forandringer i tyngdekraften, har en begavet ung mand et afgørende møde med en mystisk pige.
Den kloge lille pige, Matilda, fødes ind i en plat og dum familie. Uønsket og misforstået sendes hun på sadisten Agatha Trunchbulls opdragelsesanstalt. Her møder hun den søde lærerinde, Miss Honey, og sammen hævner de sig på Trunchbull for hendes overgreb gennem tiderne.
I fremtidens verden er Metropolis en kæmpe by, hvor både mennesker og robotter lever i et nøje segmenteret samfund. Kriminalassistent Shunsaku Ban og hans makker Ken-ichi leder efter en forsker for at arrestere ham og få fat i hans seneste værk Tima, en smuk, ung pige.
Den akavede Lily og den nørdede Jarrod forsøger at finde kærligheden, over videospil, burgere og hævn over mobbere.
På en bondegår fuld af fortryllende personligheder møder du med garanti nogen typer du aldrig har mødt før!!! Her finder vi bla. farmer Hogget, fårehunden Fly, hendes partner Rex, den skræppende and Maa, den ældre Ewe og den nyankomne Babe en højst usædvanlig Yorkshire gris
E.B. Whites elskede børneeventyr om grisen Wilbur, edderkoppen Charlotte og alle de andre beboere på gården er blevet filmatiseret af Gary Winick med rigtige dyr i rollerne (stort set) og Dakota Fanning i rollen som Fie, der også vil redde sin gris.
Kongepingviner danner par ved at synge sig ind i hinandens hjerter. Derfor er det mere end almindelig surt for pingvinen Mumble, da han opdager, at han ikke kan synge. I stedet beslutter Mumble at forsøge at danse sig til opmærksomhed fra sin elskede. Opmærksomhed får han, men ikke på den gode måde. I hvert fald ikke til at begynde med.
Som følge af et mislykket videnskabeligt forsøg ankommer anden Howard til Jorden fra Ande-planeten. Den talende, cigarrygende and prøver at få det bedst mulige ud af sit ufrivillige ophold. Forskerne bag eksperimentet lugter penge og berømmelse, og de prøver af fange den festglade Howard. I mellemtiden er en anden fremmed livsform ankommet til jorden, og den har ikke fredelige hensigter.
Et kæmpe skovområde er ved at blive offer for den moderne industries hensynsløse rovdrift på naturen og Dr. Dolittle påtager sig at standse det ved at finde et udrydelsestruet dyr derude. I skoven finder Dolittle den ensomme søde hunbjørn Ava - som er den sidste af sin slags. Hvis Dolittle kan få gang i bjørnebestanden igen, er skoven reddet. Han finder cirkusbjørnen Archie - en rapkæftet bybjørn der foretrækker fast-food og ikke er spor interessseret i dokterens bjørnetjeneste. Men da Archie møder Ava tændes han alligevel, og Dolittle har præcis en måned til at lære ham om bierne og blomsterne. Det bliver et kapløb mod uret, og til slut må skovens dyr rotte sig sammen og organisere den første verdensomspændende dyrestrejke!!!!!!