Som spædbarn bliver Moses af sin fattige mor sendt afsted på floden i en lille båd. Moderen er en hebraisk slave, der ikke kan give Moses et godt liv og derfor håber, at en anden, der kan, vil finde ham. Til Moses' store held bliver han fundet af ingen ringere end Egyptens prinsesse, der straks falder for den lille dreng og adopterer ham. Moses vokser op sammen med prinsessens anden søn Ramsess, og de to - som tror, de er brødre - har et meget tæt venskab. En dag finder Moses dog ud af sin virkelige herkomst; da slavepigen Tzipporah er flygtet, følger Moses hende til den hebraiske bydel, og her møder han sine virkelige søskende Miriam og Aaron.

Frozen River er historien om Ray Eddy, der begynder at smugle illegale indvandrere over grænsen fra Canada til USA for at supplere sin beskedne indtægt. Smuglingen sker i samarbejde med lyssky bagmænd og med livet som indsats fragter hun indere og pakistanere, som er stuvet sammen i bagagerummet på hendes Dodge, over den isdækkede St. Lawrence River. Men en nat går det galt.

Følg de fire bedste veninder, da de når frem til afslutningen på deres første år på college og tager hul på en begivenhedsrig sommer. Bridget (Blake Lively) rejser til Tyrkiet for at deltage i en arkæologisk udgravning. Carmen (America Ferrera) kaster sig ud i den hektiske og kreative teaterverden i Vermont. Lena (Alexis Bledel) finder ny kærlighed og gamle hjertesorger på Rhode Island School of Design. Og i the Big Apple tager Tibby (Amber Tamblyn) et stort skridt i hendes og Brians forhold. Romantik, latter, tårer og et par jeans, der binder de fire piger tæt sammen, selv når de er langt fra hinanden alle ingredienser er med i denne skønne toer baseret på Ann Brashares bestseller. Pasformen er perfekt!

Dot (Camilla Belle) er ikke som de andre piger. Hun er døv og passer derfor ikke ind blandt skolens smarte piger, anført af den udspekulerede cheerleader, Nina (Elisha Cuthbert), så hun holder sig derfor mest for sig selv. Da Dot mister sin far, bliver hun nødt til at flytte ind hos sine gudforældre, Olivia og Paul Deer (Edie Falco og Martin Donovan), der også er Ninas forældre. Det viser sig dog snart, at alt ikke er, som det skal være i hendes nye hjem. Deer-familien har nogle mørke hemmeligheder!

Den berømte finansmand og jetsetter Markus Føns er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretninger, vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling findes et fængselskor, hvor den indsatte Niels er uofficiel og selvudnævnt leder. Markus beslutter sig for at blive en del af koret, og der går ikke længe, før han kæmper for at nå pladsen i toppen af hierarkiet. En kamp, der ikke udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange!