Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

Dark Water med Jennifer Connelly i hovedrollen, er en gyser skrevet af forfatteren af The Ring. Dahlia Williams (Connelly), er ved at drukne i problemer, der følger efter hendes skilsmisse, hvor hendes mand vil have forældremyndigheden over deres femårige datter Ceci. Hun og datteren, flytter ind i en trang lejlighed med en fugtplet i loftet, i en misligholdt boligblok. Fugtpletten begynder at dryppe, men uanset hvad viceværten lover, bliver det ved med at dryppe fra den tomme mystiske lejlighed ovenpå. Til sidst bliver der oversvømmet af vand og det er helt mørkt. Da Dahlia hører fodtrin og ser ting - varsler det en skræmmende hemmelighed... Dark Water er baseret på den japanske klassiker med samme navn. Den udforsker hvor langt ud i det mørke dyb, en mor vil gå, for at beskytte sin datter.

Hvad fanden har de piger gang i? Det finder vi snart ud af, da de begynder på St. Marks kostskole, hvor disciplinen bliver strengt håndhævet. Eleverne bliver kropsvisiteret og straffet for den mindste forseelse, og der er ingen kommunikation med omverdenen – men masser med de mørke kræfter. I klasserne ligner de medlemmer af en heksekult, og når lyset slukkes på værelserne, kan alting ske. Alle pigerne har en kriminel fortid og en frygtindgydende og fuldstændig uforudsigelig fremtid. Skolen ledes af Father Drake og den utrolig attraktive men sadistiske forstanderinde Miss Pierce. Pigerne er dødsens bange for dem – og det er der god grund til, de står nemlig ikke tilbage for at lade hele skolen gå ad helvede til...