Danny Vinyard ser op til sin storebror Derek, som sidder i fængsel for et racistisk dobbeltmord. For at opnå Dereks kærlighed og respekt prøver Danny at avancere i de nynazistiske kredse, som Derek færdedes i, før han blev fængslet. Derek bliver løsladt, men fængslet har givet ham et nyt syn på tilværelsen. Spørgsmålet er så, om det nynazistiske miljø vil slippe grebet om Derek - og Danny.
En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.
Selv om Stanley Kramers stort anlagte drama om de allieredes retsopgør med nazisternes ledere efter Anden Verdenskrig synes at høre en fjern fortid til, så er filmen ikke mindre dramatisk eller spændende af den grund. Og så er den tilmed utrolig velspillet. Især af Maximilian Schell og Richard Widmark som processens forsvarer og anklager, men også af Burt Lancaster, der får et menneske ud af sin rolle som en dybt medansvarlig, men angrende medløber.
Damiel er en af englene, der bevæger sig rundt blandt menneskene i Berlin og lytter til deres fortvivlede tanker og forsøger at støtte dem. Hans længsel efter at leve og dø som menneske bliver indfriet efter at han forelsker sig i cirkus-artisten Marion.
Manuela mister sin søn Esteban i en tragisk trafikulykke. Sønderknust tager hun til Barcelona for at fortælle Estebans far – den transkønnede Lola – den frygtelige nyhed. Og gøre et gammelt regnskab op.
Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.
DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...
Narko-kuréren Manny er på spanden. Han har mistet 100.000 DM, som hans brutale boss afhenter om 20 minutter. Nu står Manny svedende i en telefonboks og ringer til sin kæreste Lola for at få hjælp. Efter en panisk samtale styrter den rødhårede punkpige Lola ud af døren. Hun har 20 min. til at komme op med pengene. Hun løber og løber og løber. Ellers er det sket med Manny.