Nicholas Van Orton, en selvoptaget finansmand og multimillionær, bor alene i sit enorme slægtspalads i San Francisco. På sin 48 års fødselsdag forvandles hans liv til et mareridt. Broderen Conrad giver ham et gavekort fra en virksomhed, som producerer spil. Nicholas tøver med at anvende gaven, men lader sig overtale, og han indser snart, at dét han har sat i gang, ikke kan stoppes. Nicholas' virkelighed styres nu af spillets regler. En klovnedukke giver ham nøglen til den farlige leg, hvor betingelsen er, at der ikke stilles spørgsmål til, hvad det går ud på.

Fortællingen omhandler fire søskende, som ankommer fra England til USA med deres mor. Da hun dør, søger børnene ly i et forladt hus, som viser sig at gemme på dystre, faretruende kræfter.

De to midaldrende brødre, Hank og Andy, lider begge stor nød på den økonomiske front og beslutter sig i fællesskab for at røve forældrenes juvelforretning i håb om at komme de evige pengeproblemer til livs. Det bliver dog startskuddet til en række djævelske benspænd, der truer med at fortære Hank og Andy, alt imens begge deres liv langsomt styrter mod afgrunden.

Da krigskorrespondenten, Paul, vender hjem til sin søvnige barndomsby for at deltage i sin fars begravelse, mødes han af mistænksomhed og tvivl fra alle andre end den 16-årige Celia, som fascineres af historierne i Pauls liv. De indleder et intensivt venskab, og da hun pludselig forsvinder sporløst, peger alle spor mod Paul. Den apatiske by viser sig at gemme på flere hemmeligheder, end man er villig til at erkende, og Paul bliver konfronteret med sin fortid...

Brian og Stephen er brødre er begge brandmænd ligesom deres far, men derfor kan de ikke lide hinanden. De bliver i midltertid nød til at arbejde sammen da en pyroman hærger byen uden hensyntagen til familieproblemer i almindelighed og sine medmennesker i særdeleshed.

Richard er en ung amerikansk rygsæksrejsende, der er parat til at sætte sit liv på spil for bare en ting: Det grænseoverskridende sus man kun kan opleve ved at kaste sig ud i det ultimative eventyr. Men på en hemmelig og forræderisk perfekt strand, vil han snart opdage, at mens anspændtheden stiger og indsatsen vokser, så bliver begæret stærkere og farerne mere dødbringende. En rejse ind i det uventede, fuld af overraskelser, snoninger og blindgyder, kærlighed og forelskelse, lyst og begær, og som udforsker de skjulte farer og mørke steder der lurer hinsides paradisets strande.

Den succesrige videnskabsmand Dr. Norman Spencer lever i et harmonisk ægteskab med sin smukke hustru Claire Spencer. Kort efter at de er flyttet ind i et gammelt hus, begynder den hjemmegående Claire at høre stemmer og se en spøgelsesagtig kvindeskikkelse. Samtidig begynder deres naboer at opføre sig meget mystisk, og Claire får på fornemmelsen, at gengangeren måske er naboens forsvundne kone. Den rationelle Norman afviser de overnaturlige fænomener og tror, at Claire er ved at blive sindssyg; måske fordi deres datter netop er flyttet hjemmefra. Claire indleder derfor i smug en undersøgelse af spøgelset for at finde ud, hvem det er, og hvad det vil. Fra dette udgangspunkt bevæger historien sig hastigt fremad og tager undervejs nogle overraskende drejninger. Intet viser sig helt at være, som vi umiddelbart troede....

USA i slutningen af 40'erne. Via kontaktannoncer og under foregivende af at være bror og søster charmerer parret Martha og Raymond sig ind hos enlige enker. Han forfører dem, mens hun stjæler alt, hvad de ejer. Bagefter myrder de koldblodigt deres offer for at gå videre til det næste. Et skræmmende kriminaldrama baseret på den sande historie om to af USA's mest brutale seriemordere.

På tanken nede på hjørnet i San Fernando Valley, pumper cowboyen Harlan benzin mens han venter på at en diligence til noget bedre skal komme forbi. Harlan er som skåret ud af fortiden med sine forhistoriske gentleman-manerer, cowboyhat og jødeharpe. Da den 18-årige Tobe dukker op og inviterer ham med på stranden, er det kærlighed ved første blik. Tobe's far, den lokale betjent, er dog ikke meget for forholdet og forbyder også Tobe's yngre bror Lonnie at omgås den smarte cowboy. Harlan er overbevist om at han er den sidste outlaw i vesten, der ikke vil lade sin vilje knægte, og langsomt bliver han en farlig trussel mod familien. Det lægger op til et showdown i dalen - og det bliver ikke kønt.

Jake, den eneste overlevende efter massakren, er hårdt plaget med makabre hallucinationer. Hans læge Dr. Sullivan vil til bunds i sagen, og hun sætter sig for at besøge den sagnomspundne ejendom i Chicago. Men hvordan stopper man en forbandelse, der aldrig vil dø? Dr. Sullivan opdager, at Kayako og Toshios genfærd nu går efter en ny familie. Nu må hun overtale en mystisk, japansk kvinde til at fordrive de hævnlystne ånder, for ellers risikerer de alle en skæbne, der er værre end døden.