FBI-kvinden Clarice Starling må i sin jagt på en seriemorder søge hjælp hos en virkelig ekspert. Hun får tildelt audiens hos Hannibal the Cannibal. Han er ikke særlig samarbejdsvillig, men hendes besøg i fængslet er en velkommen mulighed for lidt intellektuelt stimulerende samvær. Så han leder hende på sporet af massemorderen, og snart må Clarice se sine værste mareridt levendegjort.
Den højt dekorerede London politibetjent Nicholas Angel er god til sit arbejde. Lidt for god, synes hans overordnede, så de forflytter ham til en lille soveby. Her sker der ikke noget, altså lige ud over havefester og dyrkelse af naboskab. Men Angel lader sig ikke narre. Bag den pæne provinsoverflade er der noget, som ikke er, som det skal være!
San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.
Casey er alene hjemme. Hun er ved at gøre klar til popcorn og en god gyser på video. Telefonen ringer - en fremmed mandestemme, han har fået forkert nummer. Kort efter ringer telefonen igen; den samme mand, nu vil han undskylde at han ringede "forkert" før. Telefonen ringer for tredje gang. Nu vil han bare snakke. De snakker om favoritgysere, popcorn og kærester - altsammen meget uskyldigt, lige indtil han siger: "Du fortalte mig aldrig dit navn". "Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder", spørger Casey. "Jeg vil vide, hvem det er jeg kigger på".... Verdens mest uhyggelige gyserfilm er netop startet.
Det texanske politi sætter sig for at fange den notorisk morderiske Firefly-familie. Tre af de psykopatsike familiemedlemmer undslipper og tager herefter på en bloddryppende tur på landevejen. I hælene har de ordensmagten og en gruppe dusørjægere, der ikke adskiller sig væsentligt fra deres bytte.
Et fly med USA's værste mordere og voldsforbrydere er på vej til et nyt topsikkert fængsel. Ombord er også den prøveløsladte Cameron Poe, der skal hjem til sin datters fødselsdag. Det bliver en rejse med forhindringer, for undervejs bliver flyet kapret af forbryderne. Nu må Poe forsøge at stoppe sine brutale medpassagerer, inden de massakrerer resten af de ombordværende.
Helen Hudson er kriminalpsykolog og ekspert i seriemordere. Men efter hun selv har været tæt på at blive offer for en psykopat, lider hun af agorafobi og har isoleret sig i sin lejlighed. M.J. Monahan er en stædig, pågående, benhård kriminalkommissær, som står med en række makabre kvindemord og ingen spor i sagen. Monahan appellerer til Hudson og hjælp, for hun er den eneste, der kan lede dem på sporet af morderen…
Om dagen er Molly Stewart (Donna Wilkes), en pæn 15 årig pige , som får rigtig gode karakter på den eksklusive privatskole hun går på. Men om natten er hun ANGEL, en erfaren luder som trækker på Hollywood Boulevard.
En uerfaren kriminalbetjent deltager i en desperat eftersøgning af en sindssyg seriemorder, der er sygeligt besat af huden på unge kvinder.