Snurre Snup bliver ufrivilligt eventyrfortæller for sultanen Sams uvorne knægt, Kronprinsen af Abadaba. For at redde sin bløde hale fra sultanens vrede serverer Snurre Snup flere eventyr med tegnefilmshelte som Daffy, Pelle Gris, Sylvester og Pip, Tusnelda og andre figurer! DVDen indeholder desuden et ekstramaterial, hvor to brødre lærer, hvordan man tegner tegnefilmsfigurer

Mr. Brown er enkemand med syv aldeles uvorne unger, der indtil nu har fået sytten guvernanter til at løbe skrigende bort. Men da Nanny McPhee dukker op, får piben en anden lyd. Hun er ikke alene en bestemt dame, hun har også magiske evner.

Den 12-årige DJ Walters er så småt ved at indse, at der er noget helt rygende, rystende galt med huset på den anden side af gaden. Han har faktisk haft det under observation i et stykke tid. Det ejes af en ældre galning, Hr. Nebbercracker, som har set det som sin vigtigste opgave her i tilværelsen at holde sin forhave fri for legende børn. Ikke kun legende børn, men også alt, hvad der følger med legende børn. Bolde, balloner, drager, trehjulede cykler og meget andet bliver jaget væk og destrueret af den kronisk rasende Nebbercracker. Det ved DJ og hans bedste ven, Buller, kun alt for godt. Så derfor er der virkelig krise, da det lykkes Buller at kaste sin nye basketball ind på Nebbercrackers karseklippede græsplæne. Tør man vove sig ind og tage den, eller er det for risikabelt?

Da Charlie og Jeff bliver fyret fra deres job, må de også tage deres børn ud af den eksklusive børnehave Chapman Academy, og starte som hjemmegående husfædre. De får dog hurtigt lavet en god forretning ud af børnepasningen, og bliver dermed konfronteret med Mrs. Harridan fra Chapman Academy, der har et helt andet syn på børnopdragelse.

Allyson og hendes veninder vil bare gerne have en hyggelig pigeaften i byen uden børn, for det trænger de virkelig til. Men hvis damerne skal have mulighed for at klæde sig fint på, snakke uden at blive afbrudt og spise med kniv og gaffel, er deres mænd nødt til at passe børnene i nogle timer - og det kan da ikke gå galt, vel?

Børnene på Mars er blevet besat af at se TV-programmer om julemanden, hvorfor marsboerne drager afsted mod Jorden for at kidnappe ham, så også deres børn kan få gaver til jul. På jorden fanger de to børn, som leder dem til julemandens opholdssted på Nordpolen, hvorefter både børn og julemand bortføres til planeten Mars. Efter en lang rejse gennem det ydre rum må julemanden, godt hjulpet af de to jordboere, forsøge at få bugt med marsmændene ved at bringe glæde, morskab og julestemningen med til deres planet.