Da en berømt perle, der har ry for at bringe ulykke, bliver stjålet fra et museum, må Sherlock Holmes på sagen
Politimanden Frank Drebin (Leslie Nielsen) elsker mysterier. Hvorfor er vi her? Er der liv efter sex? Ja, Drebin tager fat om de store spørgsmål - også det største af alle, nemlig hvordan man forhindrer den luskede Quintin Hapsburg (Robert Goulet) i at forurene miljøet! Sammen med Nielsen i denne overstadige efterfølger til Høj Pistolføring ses igen Priscilla Presley som Jane, kvinden som kan smelte en ostesandwich på 20 skridts afstand, og George kennedy som den frygløse politikaptajn Ed Hocken. Hele slænget er tilbage.
Gene Hackman er god som altid i denne krimi med film noir-træk, hvori han spiller Harry Moseby, en andenrangs detektiv med uorden i sit privatliv. Da Harry kontaktes af en bekymret mor, som leder efter sin forsvundne datter, regner han det for et rent rutinejob og finder da også frem til pigen. Men kort tid efter findes hun død, og hendes kæreste tilmed, og nu er sagen pludselig blevet et mysterium, som kræver Harrys fulde opmærksomhed.
MC Gusto - frontfiguren i den nye, hotte hiphopgruppe CB4. Bandets medlemmer lever livet, mens deres album klatrer til tops på hitlisterne. Men deres vej mod stjernerne tager en uventet drejning, da de optræder i den tossede A. Whites dokumentarfilm og bliver ofre for republikaneren Virgil Robinsons politiske kampagne.
Smid alt, hvad du har i hænderne. Tomaterne er tilbage ... mere modne end nogensinde. En gal videnskabsmand vil erobre verdensherredømmet ved hjælp af genetisk udviklede tomat-krigere og en enkelt barmfager tomat-kvinde (Karen Mistal). Pizzabagerne Matt (George Clooney i en ikke-Oscar nomineret rolle) og Chad (Anthony Starke), der har forelsket sig i tomat-kvinden, må træde til for at redde verden fra den røde fare.
Store dele af Nordamerika ligger i ruiner, og resten af verden frygter det uundgåelige - en global sharknado. Fin og hans familie bliver derfor nødt til at forsøge at sætte en stopper for sharknadoen én gang for alle.