Den tidligere bokser Terry Malloy kunne været blevet en mester, men nu knokler han for bossen Johnny Friendly på den gangsterstyrede havnefront. Terry begynder at blive plaget af dårlig samvittighed, da han forårsager en oprørsk arbejders død. Men det kræver Edie Doyles kærlighed, den døde arbejders søster, at få Terry til at indse, hvor dybt han er faldet.
Historien handler om Puyi, den sidste kejser af Kina. Man følger hans liv fra fødsel, da han bliver kejser som 3-årig og hersker over en halv milliard mennesker, da han bliver fængslet under den japanske invasion og til sidst i hans liv, hvor han blot er gartner.
I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.
Da de intellektuelle storbybeboere Brian (Duchovny) og Carrie (Forbes) tager afsted på en køretur på tværs af landet for at lave research til en bog om seriemordere, slår de sig sammen med et par, de dårligt kender - Early Grayce (Pitt) og hans kæreste Adele (Lewis). Stuvet sammen i en bil med fuld fart vestpå, kæmper de fire rejsende for at finde et fælles ståsted. Men da de omsider kommer på bølgelængde, bryder Earlys voldelige natur pludselig ud i lys lue, og det går op for de rædselsslagne Brian og Carrie, at de ikke behøver lede ret længe efter hensynsløse mordere... for de står allerede ansigt til ansigt med en!
Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.
May har altid været fiks på fingrene med saks, nål og tråd og som assistent på en dyreklinik har hun fået en vis kirurgisk grundindsigt. Når det nu er umuligt at finde en rigtig ven, så kan hun måske selv konstruere en? Systematisk udvælger hun de kropsdele, der tiltaler hende hos hendes medmennesker. Hendes ex-kærestes hænder. En kollegas hals. Drømmen om den eneste ene forvandles til et makabert, blodrødt gør-det-selv mareridt...
Røveri, mord, vold, prostitution - Du kan selv vælge. I tyve års trofast tjeneste i mordafdelingen har Flatfoot arbejdet med det. Hele hans indsats er foregået uden brug af skydevåben, grundet et uheld tidligt i hans karriere. Flatfoot tror på, at den rå kraft i hans næver, er ligeså effektivt som et våben. Men det er dog disse næver, som giver ham problemer, da han opdager en gangsterliga, som sælger stoffer til børn. Hans chefer tror ikke på ham, og han må forlade tjenesten. Han beslutter nu at han selv må tage affære, og starter en bandekrig, som får tredivernes Chicago til at ligne en udflugt med søndagsskolen...
Roman J. Israel, Esquire er en idealistisk forsvarsadvokat i et lille advokatfirma i Los Angeles, der er inspireret af 1960'ernes aktivisme for borgerrettigheder. Da hans partner får et hjerteanfald, må Roman tage arbejde for George Pierce i et stort og meget kommercielt advokatfirma. Her bliver hans moral og integritet sat på prøve, da han må håndtere nogle alvorlige sager.
Det ellers så festlige New Orleans danner pludselig rammen om et makabert fund. I et af byens springvand flyder en lokal gangster rundt. Og han er ikke alene druknet - han er brutalt myrdet. Politibetjent McSwain og hans partner stempler hurtigt episoden som et gement mafiamord, men den smukke kvindelige statsadvokat Anne Osborne finder ikke makkerparrets konklusion overbevisende. Osborne bliver hurtigt involveret i efterforskningen og endnu hurtigere i den tiltrækkende McSwain. Og når lidenskaben brænder, kan det til tider være svært at se klart for bare røg.