Den aldrende nyhedsoplæser Howard Beale erfarer, at han kun har to uger tilbage på arbejdet grundet dalende seertal. I vrede og fuldskab annoncerer han, at han vil begå selvmord for åben skærm. Hvorfor ikke, nu hvor der ikke er nogen der lytter? Han må selvfølgelig trække ordene i sig igen, men nu har nyhedsredaktionen fået blod på tanden og øjner en publikumsmagnet i Howard Beale. I løbet af de næste uger opnår Beale heltestatus som en slags missionær og talerør, der siger ligeud, hvad folket mener om det amerikanske samfund og om verdenssituationen – direkte på tv! Men i en tid hvor der ikke er nogen skrupler, hvordan vil cheferne holde seertallene høje?

Overklassefyren Charles Van Doren ved tilsyneladende alt. I Quiz Show efter Quiz Show muler han med imponerende paratviden og den ene nørdede fessertype efter den anden. Van Doren får efterhånden stjernestatus, men så begynder advokaten Dick Goodwin at efterforske sagen. Er der virkelig tale om intelligensens svar på supermand - eller stikker der noget andet under?

Da den vanærede præsident Richard Nixon indvilligede i at lade sig interviewe af tv-stjernen David Frost, troede han, at det ville være vejen til at redde sit plettede ry. Men David Frost, der var på jagt efter seertal og et navn som seriøs talkshow-vært, viste sig også at blive en af Nixons mest frygtindgydende modstandere. Han tvang Nixon ud i en boksekamp på ord, som fuldstændigt ændrede folks opfattelse af politik.

Tracy Turnblad er en overvægtig high school-elev, hvis eneste drøm er at komme med i et danseprogram i Baltimore. Hendes far opfordrer hende til at følge sine drømme, men hendes mor advarer om, at hun jo ikke ligner de andre piger i programmet. Tracy får en plads på holdet efter at have gjort indtryk på programmets vært, men redder sig også en modstander, da hun hurtigt bliver en populær fornyelse på holdet. Skolens smukkeste pige ser sig vred på hende, og hendes mor er helt tilfældigt leder af den lokale tv-station.

For Suzanne drejer alt sig om at komme på tv. Da hendes mand kommer i vejen for hendes karriere, beslutter hun sig for at få ham ryddet af vejen.

Et topmøde i Spanien om terrorbekæmpelse ender i total kaos, da to kugler flyver gennem luften med retning mod den amerikanske præsident. Kort efter eksploderer en bombe. I menneskemændgen står også den amerikanske turist Lewis, og sammen med Secret Service-agenten Barnes gennemgår han sine private videooptagelser fra dagen. De opdager, at ikke alt er, som det ser ud til at være.

Tally (Michelle Pfeiffer) har en drøm - hun vil være tv-nyheds-reporter. Warren (Robert Redford) er nyhedschef på den regionale tv-station og giver den tidligere servitrice chancen. Warren og Tally indgår et lærer og elev forhold, der senere udvikler sig til en hed romance. Men efter en tid kan Warren ikke lære Tally mere, og deres forhold står på spil.

Talbot Blake er en af USA's værste massemordere. Da det lykkes den unge politimand Nick Styles at pågribe Blake, Bliver han hele nationens store helt. I løbet af ingen tid kender alle Styles. Også Talbot. I syv år af iskold had kortlægger han Styles' liv i mindste detalje for at kunne udføre sin djævelske og raffinerede hævn. Når han iværksætter sin hævn skal hele nationen rase over Styles. Styles' liv bliver et mareridt... Men det bliver værre. Det lykkes Talbot at flygte fra fængslet og han iscenesætter sin egen død. Men det er bare bluff. Hvordan skal Styles kunne forsvarer sig mod en morder, som han allerede tror er død?

Ricky Hayman er en egoistisk chef for en TV-shop med katastrofalt lave seertal. Med hjælp fra konsulenten Kate skal han i løbet af 2 uger få seertallene gevaldigt i vejret, ellers ryger han ud. Som sendt fra himlen dukker en meget speciel mand op ved deres side - "G". I begyndelsen er Ricky skeptisk over denne mystiske, men meget charmerende, mand, der næsten er en åbenbaring. Han indser dog hurtigt, at han kan bruge G's udstråling til at øge både seertal og salg.