Efter at have kæmpet siden hans far, der var brandmand, døde for år tilbage, kører en tatovørs liv af sporet, da hans mor begynder at date en anden brandmand.

Den klassiske film om en gruppe gymnasieelevers op- og nedture i løbet af ét år i 80'erne, inden de træder ind i de voksnes rækker. Om livet blandt elever på en amerikansk High School. Der tales meget om sex, og derefter forelsker eleverne sig på gammeldags maner.

Den stenede dealer Saul (James Franco) forhandler en sjælden type pot, der går under navnet Pineapple Express. Den lige så stenede Dale (Seth Rogen) er hans storkunde. Da Dale tilfældigt overværer et mord, kaster han sin joint væk, da han flygter, og da stoffet kan spores tilbage til Saul, har de to venner et seriøst problem. Det er nemlig ikke paranoia - pludselig er der faktisk nogle rigtig lede typer, som prøver at slå de to pothoveder ihjel.

Harold og Kumar er to ambitiøse unge amerikanere. De repræsenterer de forenede staters stolte fremtid. De er for grimme til at få damer, de ryger for meget pot – og da de får fråderen foran fjernsynet, finder de endelig meningen med livet: De skal have fat i en af de saftige hamburgers fra White Castle-burgerkæden! Dermed begynder en eventyrrejse i staten New Jersey, hvor ethvert gadehjørne nøje gennemsøges for burgere. Og undervejs har de to eventyrere alverdens sære oplevelser og lærer en værdifuld lektie om livets sande værdier!

På deres flyvetur til Amsterdam bliver Harold and Kumar forvekslet med terrorister og sendt til Guantanamo - men ikke i særlig lang tid. De bryder ud af fængslet og begynder på en lang tur for både at få renset deres navne, samt at score alle de lækre piger!

De tre barndomsvenner Thurgood, Scarface og Bria kommer en fjerde ven, Kenny, til undsætning, da denne bliver arresteret for at have givet en sukkersyg politihest en dødelig dosis fast food. Kenny bliver smidt i fængsel, og for at skaffe penge til kautionen går hans venner i gang med at sælge stoffer, som stammer fra et videnskabeligt laboratorium!

Gør dig parat til den vildeste komedie, med løsslupne løjer i den ucensurerede version, af den provokerende Road Trip film som Weekly kalder dette års "Vild med Mary". Nu kan du se hvad de ikke turde vise i biograferne. Da en fræk video med Josh (Breckin Meyer) i et frækt øjeblik med den labre Beth (Amy Smart) ved en fejltagelse bliver sendt til hans kæreste, har han tre dage til at nå til Texas før videon. Se den skøre MTV komiker Tom Green, fire fyre, en slange og en flok giftefærdige tøser i en fantastisk, underholdende komedie som Jubii (Jesper Koplev) sagde "...sjovere end American Pie"! Filmen indeholder også dette års hit soundtrack med Kid Rock, Run DMC og Buckberrys hitsingle "I'll give anything".

Pothovedet Mike Howell er i sagens natur permanent påvirket og når han ikke arbejder på dét, laver han en tegneserie om en superhelte abe. Hvad han ikke ved er, at han er blevet trænet af CIA til at være hemmelig agent. Da hans tidligere arbejdsgivere vil gøre ham kold, bliver hans skjulte instinkter aktiveret og pludselig bliver han en dødbringende dræbermaskine! Jesse Eisenberg og Kristen Stewart, der var så gode sammen i Adventureland, spiller hovedrollerne.

Ice Cube spiller dusørjægeren Bucum, som er på jagt efter småsvindleren Reggie. Desværre for Reggie bliver han vidne til et mord, som omhandler diamanter til en værdi af 26 millioner dollars. Det hele forværres af, at reggie netop havde købt en vinderlodseddel i Floridas Statslotteri, og den lå i hans pung, som morderne nu har fået fingre i. Bucum får opsporet Reggie og er mest indstillet på at overlevere ham til politiet. Da gemytterne falder til ro, lykkes det Reggie at overbevise Bocum om, at han skal hjælpe ham med at skaffe lodsedlen tilbage og gå i gang med at opklare mordsagen.