Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

En hel række fantastiske skuespillere får det til at slå gnister i denne komedie om nogle gamle skolekammerater, der mødes til en jubilæumsfest. Genforeningen fører til den ene overraskelse efter den anden.

San Francisco, 1976. Den 15-årige Minnie tegner sin egen tegneserie og vil forfærdelig gerne prøve det dér med sex, og så betror hun alle sine forvirrede tanker til en båndoptager - en slags lyddagbog. Da hendes mor en dag har for travlt til at gå ud med sin kæreste, den 34-årige Monroe, beder hun ham tage Minnie med i stedet. På trods af aldersforskellen begynder Minnie og Monroe at flirte, og snart ender de i en meget forbudt og meget ulovlig affære sammen.