Chicago, 1930erne. Da lejemorderen Michael O’Sullivans familie bliver slået i stykker på grund af et mord, må han tage på flugt med sin overlevende søn. Han begynder snart at planlægge sin helt egen form for hævn.

3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.

Da en højtstående boss fra den japanske mafia, Yakuzaen, bliver brutalt henrettet, sætter hans familie en dusør ud på snigmorderen. Men da en lejemorder, der arbejder solo hører om belønningen, indgår han et partnerskab med en "agent", der går med til at vise ham rundt i den korrupte underverden bag Japans pæne facade. Nu skal den bedste lejemorder, der kan købes for penge, finde frem til den skyldige - en person, som ingen havde kunnet forudse. Træd ind i en verden, hvor den eneste måde at overleve, er hele tiden at kigge sig over skulderen og ikke stole på nogen!

Martin Scorsese bevæger sig for en gangs skyld uden for New York Citys vold-somheder for at give et rørende og bittersødt portræt af en midaldrende enke, Alice (Ellen Burstyn i en Oscar-vindende rolle), som rejser fra New Mexico til California i håb om at opnå en karriere som sangerinde. Undervejs møder hun en ubehagelig psykopat (Harvey Keitel), men senere også en velmenende fyr (Kris Kristofferson), som må kæmpe for at opnå hendes tillid.

Kevin Costner spiller den mest berømte ordenshåndhæver, der nogensinde har sat sine spor i Det Vilde Vesten. Med en intens og kompleks skildring, som blev kaldt en "klassisk amerikansk præstation" udfylder Oscar-vinderen Costner rollen som manden, der blev en myte, i denne episke og action-mættede saga, der er instrueret af Lawrence Kasdan, som også var medforfatter på manuskriptet. Gene Hackman som Wyatts viljestærke far og Dennis Quaid som Earps bedste men dødsensfarlige ven Doc Holliday er med til at give denne hårdtslående western ekstra saft og kraft. Lige fra Wichita til Dodge City og til O.K. Corral i Tombstone, Arizona er Wyatt Earp en spændende filmisk rejse, præget af romantik, eventyr og mytisk heltemod.

Dagen er begyndt dårligt for den tidligere marinesoldat Michael, men da han træder ind i en bar i lillebyen Red Rock West, synes heldet at skifte. Manden bag disken tilbyder ham 10.000 dollars for at myrde hans hustru. Hun er dog ikke så let at have med at gøre. Og endnu mere vanskelig er den virkelige lejemorder, der senere på dagen kommer til byen.

Seks mænd så den, og én af dem blev fanget af den. Men hvem ville tro dem? I 1975 så skovhugger Travis Walton og hans skovhugger-kolleger en ufo i luften. Waltons kammerater nåede at flygte, men Walton selv gjorde ikke. Han blev suget ombord på rumskibet og udsat for smertefulde, overjordiske undersøgelser.

En seriemorder begynder at dræbe berømtheder efter en liste. Det bliver op til betjent Harry Callahan, bedre kendt som Dirty Harry, at pågribe morderen. Under opklaringen opdage Harry, at også hans navn står på listen. Som sædvanlig går Dirty Harry til arbejde med lige dele rå vold, hårde kommentarer og tunge håndvåben.

Junior Bonner er en dygtigt cowboy. Men han er født ca. 100 år for sent og hans verden svinder hastigt bort. Endnu kan han dog skaffe til dagen og vejen ved rodeo-shows. En barsk beskæftigelse, specielt når man som Bonner har valgt disciplinen tyre-ridning! Bonner halter endnu efter sin sidste dyst med Sunshine - 1½ tons ondskabsfuld, rå muskelkraft med spidse horn. Men nu lokker rodeoet i Prescott, hans hjemby, og så må skader være skader. For Bonner ved godt, at dette meget vel kan være hans sidste rodeo, hans sidste chance for at besejre Sunshine og hans allersidste chance for at vinde de præmiepenge, der kan opfylde hans gamle, syge fars drøm om en pensionisttilværelse på en lille farm i Australien.

Den smukke Carmen og hendes mand Waynebliver vidne til en hændelse, der gør at de er nødt til at flygte for deres liv. De kommer under politiets beskyttelse og flytter langt hjemmefra, men lige som de tror, de er i sikkerhed, bliver de målet for en skræmmende og garvet lejemorder og hans unge psykopatiske følgesvend.