I 1800-tallets England må bondepigen Tess sande, at skønhed har sin pris. Da hendes fattige far erfarer, at han nedstammer fra den adelige familie d´Urberville, sender han Tess til at bo hos en fjern slægtning i håb om en økonomisk gevinst. Det bliver starten på en omtumlet tilværelse for den unge kvinde, der bliver kastebold mellem mændene.
Knapt er den amerikanske teenager Mia kommet sig over, at hun i virkeligheden er medlem af den royale familie i det liden kendte kongedømme Genovia før det vælter ind med nye overraskelser. Mia skal nemlig måske være dronning og får at blive det skal hun giftes, og jo før jo bedre. Så er det bare om at finde et egnet emne.
Justine er en pæn pige der arbejder som kassedame i lille flække i USA. Hun keder sig bravt indtil hun på arbejde møder den mystiske teenager Thomas, og de to indleder en hed affære. Men Thomas er en drømmer uden realisme og han nægter at erkende af forholdet aldrig kan blive andet end en affære. Samtidig går rygterne i den lille by.
Dark Water med Jennifer Connelly i hovedrollen, er en gyser skrevet af forfatteren af The Ring. Dahlia Williams (Connelly), er ved at drukne i problemer, der følger efter hendes skilsmisse, hvor hendes mand vil have forældremyndigheden over deres femårige datter Ceci. Hun og datteren, flytter ind i en trang lejlighed med en fugtplet i loftet, i en misligholdt boligblok. Fugtpletten begynder at dryppe, men uanset hvad viceværten lover, bliver det ved med at dryppe fra den tomme mystiske lejlighed ovenpå. Til sidst bliver der oversvømmet af vand og det er helt mørkt. Da Dahlia hører fodtrin og ser ting - varsler det en skræmmende hemmelighed... Dark Water er baseret på den japanske klassiker med samme navn. Den udforsker hvor langt ud i det mørke dyb, en mor vil gå, for at beskytte sin datter.
Filmproduceren Bens liv er ved at gå i spåner. Hans andet ægteskab er netop gået i stykker, og hans nye, dyre film med Sean Penn i hovedrollen bliver slagtet af testpublikummet. Bens næste projekt tegner heller ikke for godt. Bruce Willis, filmens stjerne, dukker nemlig op til optagelserne med adskillige overflødige kilo på sidebenene samt et enormt vildmandsskæg, som han nægter at barbere af.
Franny, Christine og Jane lever udadtil et lykkeligt og ubekymret liv i det vestlige Los Angeles med deres mænd og penge, mens Olivia (Aniston) har mistet både sin elskede og sit job. For at få tingene til at hænge sammen tager hun arbejde som rengøringsdame, men hendes fremtid ser ikke lys ud. De tre veninder er bekymrede for Olivia og forsøger at hjælpe hende så godt de kan, men de har deres egne problemer at slås med hjemme og gør alt, hvad de kan, for at holde sammen på glansbilledet, som stille og roligt er ved at krakelere...