Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.

I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

Som ung, idealistisk britisk officer under Første Verdenskrig får T.E. Lawrence ordre på at rejse ind i ørkenen og tage kontakt til den arabiske stammeleder prins Feisal, som er briternes allierede. Snart bliver den gådefulde Lawrence en central figur i arabernes oprør mod den tyrkiske besættelsesmagt, og hans mod og dygtige lederskab gør ham til en nærmest legendarisk skikkelse.

En gruppe franske soldater med forskellig baggrund havner under 1. verdenskrig som tysk bevogtede krigsfanger. Selvom de blive behandlet relativt pænt, emmer ønsket om flugt og frihed. I ventetiden kan de ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det, og humøret holdes højt med gags, vaudevilles og glimt i øjet.

Den 18-årige amerikaner Chris melder sig frivilligt til krigstjeneste i Vietnam, hvor han havner i et blodigt helvede. Krigens vanvid viser sig for Chris' øjne under en massakre i en landsby, der ender med en tvekamp mellem delingens to officerer, den kyniske løjtnant Barnes og den hashrygende sergent Elias. Er der overhovedet en mening med krigen? Og kan Chris slippe fra den med livet i behold?

Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

Første Verdenskrig lakker mod enden, da Mathilde får besked om, at hendes forlovede er blevet dømt af en krigsret. Straffen er forvisning til ingenmandsland mellem de franske og tyske tropper og dermed den sikre død. Men Mathilde er sikker på at hendes udkårne har overlevet, og hun beslutter at rejse mod fronten for at afklare hans skæbne.

Året er 1375 og der hersker urolige tider i det fjerne østen. Det Kinesiske Yuan-tyrani har overtaget magten over det mongolske Ming-Dynasti og forholdet til Korea er forværret drastisk. En stor delegation sendes derfor fra Korea til Kina for at lave fredsforhandlinger med det nye styre. På rejsen bliver delegationen anklaget for spionage og dømt til at dø ude i ørkenenen, da Yuans hær pludselig går til angreb. Samtidig opdager men også, at Yuans soldater har taget den smukke Min-prinsesse Zhang til fange - hvilket vil føre til en årelang krig, hvis ikke hun løslades. Md sine sidste kræfter må den hårdt pressede hær nu forsøge at redde prinsessen fra den overlegne fjende. millioner af menneskeliv står på spil.

En fordomsfuld engelsk lærerinde kommer til Siam i 1862 for at undervise kongens børn. Regentens forestillinger om andre kulturer - og især engelske kvinder - er lige så firkantede som Annas. Men som tiden går, finder de to ud af, at de alligevel ikke er så forskellige.

Det er den spændende fortælling om Stephen Fermoyles liv - en fattig dreng, der bliver katolsk præst og ved sin utrættelighed, retlinethed og superbe intelligens, stiger op gennem vatikanhierakiet, dog ikke uden visse samvittighedskvaler, og ender som USA's yngste kardinal, 44 år gammel. Fortællingen er baseret til dels på kardinal Francis Spellmans liv, New Yorks Ærkebisp (1939-67).