Den skruppelløse Lou bliver ved et tilfælde en del af den branche, hvor fotografer ræser rundt om natten for at filme ulykker og kriminalitet, som de kan sælge til sensationslystne tv-stationer. Lou er som skabt til det arbejde, han har intet moralsk kompas, men vil gøre ALT for at få de rigtige optagelser i kassen. Han danner en alliance med den ambitiøse tv-redaktør Nina, der viser hans ting i jagten på gode seertal. Er der intet, der kan stoppe dem?

I den franske gyser 'Martyrs' søger en kvinde hævn over de folk, som kidnappede hende som barn. Filmen betragtes som en del af den franske horrorbølge kendt som New French Extremity.

Da Howard Hughes overtog sin afdøde fars firma stod det ikke skrevet i stjernerne at han skulle blive milliardær. Men Hughes demonstrerer et exceptionelt forretningstalent - først som producer i Hollywood og senere som inden for en lang række andre brancher. På trods af op- og nedture bliver Hughes på toppen som en af verdens mest succesrige forretningsmænd.

Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.

Ashley er på nippet til at flytte hjemmefra, men indvilliger alligevel i at tage et sidste babysitterjob og passe på den 12-årige Luke, mens hans forældre er til julefest. Luke har naturligvis et kæmpe 'crush' på den ældre pige, og hvem ved, måske falder hun endelig for hans charme. Men selvom vi befinder os i et stille, hyggeligt forstadskvarter, så bliver denne aften hverken stille eller hyggelig. Da fremmede forsøger at trænge ind i huset, bliver Ashley og Luke afskåret fra omverden og kan ikke slippe væk. Det er ikke andet at gøre end at træde i karakter. Hvem det end er, der forsøger at ødelægge julen, så skal de sgu' ikke slippe afsted med det!

Veninderne Marie og Alex tager ud til Alex' forældre på landet for at læse til eksamen og slappe af. Men da tusmørket falder på, får de besøg - et sandt helvede venter de to. En hensynsløs morder myrder Alex' familie og tager hende til fange. Det er nu op til Marie at redde Alex fra en blodig død. Men morderen er hele tiden et skridt foran. Vil det lykkes Marie at redde Alex? Og er alting, som det ser ud til?

Engang var Bernadette Fox en prisvindende arkitekt, men nu er hun en småpsykotisk og deprimeret curlingmor. Efter en mislykket tvangsindlæggelse, en nabokrig og problemer med den russiske mafia, forsvinder hun pludselig, og hendes 15-årige datter Bee sætter alt ind på at finde hende.

Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.

Tom Wingo tager modstræbende til New York for at hjælpe sin tvillingesøster, Savannah, der lige har forsøgt at begå selvmord. Derhjemme efterlader han kone og børn, som han er gledet væk fra, og det viser sig, at Tom og Savannah begge er formet af begivenheder i deres barndom. I mødet med psykologen Susan Lowenstein begynder Tom for første gang at åbne op for alle sluser.

Den første kærlighed kan være uskyldig eller intens, berusende... eller umættelig. Mark Wahlberg, Reese Witherspoon og Alysa Milano har hovedrollerne i denne fascinerende spændingsthriller om en lidenskabelig affære, der snart bliver til en dødsensfarlig besættelse. Nicole Walker (Witherspoon) har altid drømt om at blive taget med storm af en særlig person - en stærk, sexet og følsom mand, der holder mere af hende end af noget andet i verden. David (Wahlberg) er alt, hvad hun drømmer om og mere til: En moderne ridder, som charmerer og forfører hende med sjæl og krop. Men hendes perfekte kæreste er ikke, hvad han ser ud til. Hans blide facade dækker over en brutal, mørk side, der hurtigt forvandler Nicoles drøm til et mareridt.

En gang var Jeff Talley politets fremmeste forhandler i gidseltagninger. Men en dag gik det galt, og Jeff slikker nu de mentale sår som politichef i en lille by. Da nogle unge vil stjæle en rig mands bil og ender med at forskanse sig i hans hus med familien som gidsler, bliver der igen brug for Jeffs evner som forhandler. Det er han nu ikke meget for til at begynde med.

Los Angeles 2028. Hotel Artemis er et hemmeligt og eksklusivt hospital for kriminelle medlemmer. Oversygeplejersken Jean Thomas har styret stedet i 22 år og har uden problemer behandlet mordere, tyve og gangstere i en topmoderne skadestue med de nyeste behandlingsmetoder. Udenfor ordensmagtens radar ankommer nogle af verdens farligste kriminelle og indtil nu har de overholdt Hotel Artemis’ regler om ikke at myrde andre patienter indenfor murerne.

En familie bliver fanget i eget hjem, da maskerede mænd begynder at lege en skræmmende leg med dem. I løbet af natten bliver legens mystiske regler klare, og familien opdager, at deres mareridt bliver live-streamet til seere over hele verden, der følger med.