Filmen bygger på autentiske begivenheder og portrætterer en ung tysk teenagepiges tragiske liv i 70'ernes Berlin. Pigen, Christiane begynder at ryge canabis sammen med andre unge fra den lokale ungdomsklub, men inden længe er hun havnet i det hårde narkomiljø. Hun må skaffe penge til sit voksende misbrug som gadeprostitueret.

Erotisk kærlighedsdrama baseret på en sand historie fra Japan i 1936, hvor en mand og en af hans tjenere begynder en lidenskabelig affære. Deres ønske bliver en seksuel besættelse så stærk, at for at intensivere deres nydelse, forsager de alt, endda selve livet.

Baseret på en sand historie! Vi er i 90'erne og John Gottis retssag er i fuld gang. Da småforbryderen Tommy i den forbindelse hører om private mafia klubber, hvor våben er strengt forbudt får han en lys ide. Tommy og hans kæreste Rosie beslutter sig for at begynde at røve fra disse steder. De slipper afsted med det, hovedsageligt fordi mafiosoerne ikke kan fatte, at nogen kan være så fræk! Snart tvinger røverierne mafiabossen Big Al (Andy Garcia) til at tage affære.

Efterfølgeren til Sex Games (Cruel Intentions) er i virkeligheden en forløber, idet den følger de samme personer nogle år tidligere. Sebastian (Robin Dunne) er 16 år og fast besluttet på at holde sig til én pige. Det får hans nye stedsøster Kathryn (Amy Adams) hurtigt forpurret. Hun nyder at skabe ulykker og sex-intriger blandt sine skolekammerater, og da hun ser, at Sebastian er forelsket i rektors datter Danielle (Sarah Thompson), lægger hun sig intrigant imellem.

Bo Derek, indbegrebet af mange mænds forestilling om, hvad der i bedste fald venter dem i Paradiset, er i denne film, som muntert er opkaldt efter et rytmisk musikstykke af Ravel, en ægte sexbombe med det luftige navn Ayre. Efter at have bestået sin eksamen på en engelsk kostskole drager hun ud i verden for at gøre en ende på sin jomfruelighed. Det første offer er en småkedelig arabisk sheik, men han afløses dog hurtigt af en rigtig machomand, tyrefægteren Angel.