Da Harvey Milk i 1978 blev stemt ind i byrådet i San Francisco, var han den første homoseksuelle, der blev valgt til et offentligt embede i Califor nien. Kun elleve måneder senere, den 27. november 1978, blev han sammen med borgmesteren George Moscone brutalt myrdet af et andet byrådsmedlem - den pæne og konventionelle Dan White. Instruktøren Rob Epstein fortæller historien om Harvey Milk, der som voksen emmigrerede til San Francisco for at kunne leve frit. Han begyndte at engagere sig i lokalpolitik og endte som offer. Milk må have været bevidst om faren, for han efterlod sig et indtalt bånd med et testamente, hvor han fortalte, hvad han ville med sit liv, og som kun måtte åbnes i tilfælde af hans død ved et attentat.

I 1998 vandt den tids mest flamboyante og populære cykelrytter, Marco Pantani, både Tour de France og Giro d'Italia, en fysisk og mental kraftpræstation, som ingen anden rytter har gjort ham efter siden. For millioner af mennesker verden over var han en helt og blev betragtet som cykelsportens redningsmand efter de mange dopingskandaler. Men mindre end seks år senere, i en alder af kun 34 år, døde han alene i et billigt hotelværelse af akut kokainforgiftning. Han havde været narkoman i fem år.

Doku-dramaet handler om den homoseksuelle Ernst Ostertag, der i Zürich i 1958, falder for transvestitten Robi. De møder hinanden til et bal arrangeret af det homoseksuelle magasin Der Kreis.