Historien udspiller sig i "Bad City", en trøstesløs ødemark, fuld af olieboringsmaskiner. Her møder vi teenageren Arash, der kæmper med at skrabe penge sammen, blandt andet for at finansiere sin fars narkomisbrug. Hvad han ikke ved er, at byen også er hjemsted for en ung kvindelig vampyr. En dag mødes de to, og så tager begge deres liv en drejning.
Tyskland, 1922. En mesterlig instruktør ønsker at lave den perfekte vampyrfilm og samler et hold af de bedste skuespillere, kameramænd og producere som han kan skaffe. Hvad de ikke ved, er at, I hovedrollen, har han fundet én med førstehåndsoplevelser.
Den über-frelste Katherine får mistanke om at hendes hardcore rocker-bror er trådt uden for stien og er på vej ud i en sump af synd. Hun må redde ham, så Katherine slår sig sammen med en rapkæftet privatdetektiv. Sporet fører til en forførende vampyrdronning, der står i spidsen for et bordel sammen med en vanvittig rock'n'roll evangelist!
Den blonde babe, Buffy (Kristy Swanson), er en ganske almindelig cheerleader, hvis ultimative mål i livet er at gifte sig med en lækker filmstjerne og dø lykkelig. Det tætteste, hun kommer på spænding i tilværelsen, er risikoen for brandsår fra kreditkortet, når hun powershopper med veninderne. Men alt det ændres med ét, da hun opsøges af den gamle vampyrjæger, Merrick (Donald Sutherland). Han fortæller hende, at hun er den udvalgte, der skal beskytte verden mod vampyrer i almindelighed og den onde Lothos (Rutger Hauer) i særdeleshed. Og så kan hun i øvrigt få hjælp til opgaven af den ret lækre Oliver (Luke Perry)!
Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…
Året er 3000. På en rutinemission i verdensrummets evige mørke opdager et ensomt fartøj resterne af en rumtransporter, der blev meldt savnet 100 år tidligere. I det mennesketomme rumvrags mørke finder besætningen skibets mystiske last: 50 store, sorte ligkister. Og da besætningsmedlemmerne begynder at forsvinde en efter en, bliver det efterhånden klart, at det forladte rumskib gemmer på en mørk hemmelighed. Og en frygtelig forbandelse…