Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.

Emma og Dexter dimitterer fra universitetet og tilbringer natten sammen. De bliver ikke kærester, men i stedet bliver det begyndelsen på et livslangt venskab. Hvert eneste år gennem 20 år følger vi dem på den samme dag. I løbet af årene finder de sammen med andre og oplever glæder og sorger. Men måske er de i virkeligheden ment for hinanden?

Dramaet 'Trumbo' handler om den legendariske manuskriptforfatter Dalton Trumbo, der i 1950erne blev sortlistet for sit kommunistvirke. Historien begynder, mens Trumbos karriere er på toppen, og han leverer det ene succesmanuskript efter det andet. Men problemerne lurer, da førende politikere og Hollywood-folk indleder en hetz mod kommunister i showbiz - heriblandt Trumbo og en håndfuld af hans kolleger. Mens retssagerne ruller, afskriver de store studier manuskriptforfatternes ret til at arbejde. Dalton Trumbo og Co. lader sig dog ikke slå ud, og snart begynder de skrive film under pseudonymer. 'Trumbo' er baseret på de virkelige hændelser omkring kommunistforskrækkelsen i USA, forfølgelsen af alle, der udviste de mindste socialistiske tendenser, og endelig de berygtede "Hollywood Ten". Dalton Trumbo var blandt de mest kendte navne, der blev sortlistet, og under pseudonymet som sin kollega, Ian McLellan Hunter, modtog han en Oscar for manuskriptet til 'Roman Holiday'.

Hver sommer tager en gruppe venner på ferie sammen. I år er rammen dog sørgelig, for en voldsom ulykke har sendt en af vennerne på hospitalet. De andre forsøger at få det bedste ud af ferien, men snart bliver den gode stemning sat på prøve. Det bliver nemlig en ferie, hvor vennernes små hvide løgne bliver afsløret én efter én.

James Miller er en britisk forfatter, som netop har udgivet en bog om kopier i kunstverden. Elle (Juliette Binoche) er fra Frankrig og indehaver af et kunstgalleri. I en lille by i Toscana mødes de to til en konference, men Elle er nødt til at gå lidt tidligt. Hun får dog efterladt sit nummer hos James, før hun må af sted. James ringer Elle op den dagen efter, og de aftaler at rejse sammen til Luciagno på det, der kunne se ud til at være en date. Men hvor fremmede er de for hinanden?

Hverken Erin (Drew Barrymore) eller Garret (Justin Long) er helt sikre på, at deres romantiske sommerflirt skal slutte. På trods af at de bor i hver deres landsdel, at venner og familie er tvivlende, og at der dukker et par uventede fristelser op, har parret måske fundet noget, der minder om kærlighed. Så ved hjælp af sms-beskeder, både af den kærlige og lumre slags, og telefonsamtaler til langt ud på natten, kan de måske alligevel få forholdet til at stå distancen.