Under Anden Verdenskrig bliver børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy sendt væk fra Londons bomber og ud på landet. Her finder de et magisk skab, der giver adgang på eventyrlandet Narnia, hvor den onde heks Jadis har indført evig vinter. Heldigvis kæmper den gode løve Aslan imod, og børnene kaster sig også ind i kampen. Men de fire er ikke alle på samme side.
Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.
32-årige Bridget Jones bor i London, arbejder på et forlag, fester med vennerne - men mangler i den grad en kæreste. Problemet er, at tingene ikke ligefrem bliver lettere at håndtere, når små og store problemer - såsom at skære ned på cigaretterne, smide nogle overflødige pund og finde den store kærlighed - bliver krydret med desperationen efter at gøre noget her og nu. Bridget kaster sig ud i et forhold til sin charmerende, men glatte chef, Daniel Cleaver, og samtidig bliver hun ved med at rende ind i den knastørre advokat Mark Darcy, som hendes mor har forsøgt at få hende til at date med. Men hvem skal hun vælge?
Gangsterbossen Lucy Diamond (Jordana Brewster - The Fast and the Furious) er tilbage i USA skarpt forfulgt af elitestyrken af halvmilitære kvindelige collegestuderende og spioner - D.E.B.S! Da deres superagent, den flotte Amy Bradshaw (Sara Foster - The Big Bounce) på mystisk vis forsvinder efter et møde med den attraktive superskurk, starter D.E.B.S. en storstilet eftersøgning efter Lucys gemmested. Men måske ønsker Amy slet ikke at blive reddet... En sexet spionkomedie om kærlighed lige midt i skudlinien.
Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.
Det er nytårsaften og første dag på jobbet for en ensom piccolo, derskal forsøge at holde styr på de tolv gæster i det forfaldne Mon Signor Hotel i Los Angeles. Ikke nogen uoverkommelig opgave, vil du nok mene, men du har til gengæld heller ikke mødt de hér gæster endnu. Hvis Ted -for det hedder piccoloen- overlever denne nat, vil han takke sin skaber og få sig et nyt job.