Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112 opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større end Asger først troede.

I en lejlighed på Manhattan mødes to forældrepar for at klinke skårene, efter deres sønner har været i slagsmål. Værtinden Penelope og hendes mand, Michael, kommer dog hurtigt selv op at toppes med gæsterne, Nancy og Alan. Fra en simpel splid på ord eskalerer deres uenigheder om socialklasser, kønsroller og etik ud af kontrol. Striden bliver en voldsom affære, hvor ingen af parterne viser nåde.

Et sted i det sydlige Californien mødes en lille kult i en kælder. Peter (Christopher Denham) og Lorna (Nicole Vicius) er på vej til et meget specielt møde. De har bind for øjnene, der er stor sikkerhed og kun specielt inviterede har adgang. Da de endeligt når frem til deres mål bliver de introduceret til kultens leder, Maggie. Hun påstår hun er fra år 2054 og er sendt tilbage i tiden for at lede sit folk til det hellige land. Peter og Lorna er dog ikke som alle de andre trofaste kultmedlemmer. De er undercover og har til hensigt at afsløre Maggie og kulten. For det er da fusk og humbug det hele, er det ikke?