Ungkarlen Mario bliver postbud for eksildigteren Pablo Neruda. Han bringer digteren nyt fra hele verden. Alle brevene kommer fra kvinder. Med tanke på poesiens effekt på kvinder kaster Mario sig over Neruda's digte. Og hans fornemmelse for poesi viser sig nyttig, da han møder den smukke Beatrice.

Efter finanskrisen kæmper Ricky og Abby Turner for at forsørge familien i Newcastle. Abby er ansat i hjemmeplejen, og Ricky bliver pakkebud på en såkaldt nul-timers kontrakt, uden løn, men med honorar per leveret pakke. Men da børnene Seb og Liza kommer i problemer, ramler det hele.

En postmester fra Provence bliver forflyttet til Bergues i Nordfrankrig, hvor både folket og dialekten kaldes Chtis. Han ankommer iført dynejakke og en masse fordomme mod de indavlede, fordrukne og regnvåde nordboere. Han lærer dog hurtigt, at disse mennesker er både gavmilde og gæstfri.

Lavmælt melodrama om en sky og kejtet ung mand, der længes efter kærligheden, men må nøjes med at læse de kærestebreve, han som postbud skal bringe ud.