Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Indretningsarkitekten Jan og komponist-playboyen Brad har aldrig mødt hinanden - men Jan hader alligevel Brad af et godt hjerte. For de deler telefonlinje, og Brad lægger konstant beslag på forbindelsen, når han sludrer med sine mange elskerinder. Da han en dag løber på Jan i egen person, prøver han at indynde sig hos hende ved at posere som 'Rex Stetson', en flink fyr fra landet.

Da han får at vide, at han lider af leukæmi, ændrer det alt for for Victor Geddes (Campbell Scott), ikke mindst da hans familie ansætter en køn pige (Julia Roberts) til at pleje ham under kemoterapien. Victor’s behandling er hård kost, også for pigen, men naturligvis forelsker de sig i hinanden og forsøger at få det bedste ud af det, så længe det varer. Den glimrende karakterskuespiller Colleen Dewhurst er mor til Victor, iøvrigt også til skuespilleren bag rollen.

Las Vegas’ største casinoejer Donald Sinclair arrangerer den største udfordring, der endnu er set i spillelidenskabens hjemby. Seks hold har hver især mulighed for at vinde 2 millioner dollar. Pengene findes i en garderobeboks flere hundrede kilometer væk, og så gælder det ellers bare om at komme først. Da deltagerne finder ud af, at Sinclair og hans rige venner laver væddemål om løbets udfald, så begynder de at jage et nyt mål.

Chris Dubois leder en gruppe gadebørn i 20'ernes New York. Konflikter med myndigheder og mafia tvinger ham til at flygte på et skib til Østen. Her møder han den charmerende svindler lord Dobbs, der dog i første omgang sælger Chris til en mr. Kao. Han oplærer Chris i thaiboksning, og da Dobbs og Chris mødes igen, sniger de sig ind til en kampsportsdyst i Tibet for at stjæle hovedpræmien - en kæmpe drage af guld.

Under Anden Verdenskrig flygter en amerikansk soldat (Nick Nolte) fra sine japanske fangevogtere og ender dybt inde i Borneos jungle, hvor han bliver fundet og reddet af en stamme af Dayak menneskejægere. Da englænderne to år senere finder frem til ham, er han til deres store overraskelse blevet stammens leder. Han ønsker at være i fred, men ændrer holdning, da japanerne overfalder og ødelægger hans landsby.

Cradle Bay er en by, der dyrker det perfekte. Da Steve flytter til byen og skal starte på gymnasiet, har han store problemer med at passe ind. Der er noget gustent over skolens perfekte gruppe Blue Ribbons, så han vælger i stedet venner som outsiderne Gavin og Rachel. Snart går det op for dem, at den perfekte idyl ikke er tilfældig.

Under et besøg i Troublemaker, verdens vildeste forlystelses park, redder Carmen og Juni Cortez - der nu er registrerede niveau 2 OSS (Organisationen for Statens Sikkerhed) agenter - præsidentens datters liv. Men uheldigvis er det deres nærmeste konkurrenter, Gerti og Gray Giggles, der får æren og den store opgave, som Carmen og Juni ellers skulle have haft. Til den efterfølgende gallamiddag stjæler mystiske banditter præsidentens hyper-modulator, der i de forkerte hænder er en frygtelig trussel mod verdens fortsatte eksistens. Carmen og Juni må nu bruge al deres snarrådighed - lidt hjælp fra mor og far - samt - endda bedstefar og bedstemor - for at fange de skyldige og redde verden..

Velkommen til Dead or Alive - verdens mest ekstreme fight-turnering er i gang! Tina, Christie og Kasumi modtager på mystisk vis invitationer til det tophemmelige fight-battle, Dead or Alive, på en isoleret tropeø. De tre babes er verdensklasse fighters, men på øen indser de, at de skal kæmpe mod større kræfter end deres kampmodstandere for at indkassere pengepræmien... og slippe levende fra øen! Tecmos legendariske kampsportsspil er blevet til en hårdtslående filmatisering med non-stop action og top-kampkoreografi af manden bag The Transporter og en række af verdens bedste atleter og fightere.