I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.
Da den ansete kirurg Richard Kimble mister sin kone, tror ingen på hans forklaring om, at en enarmet mand har myrdet hende. I stedet dømmes Kimble selv for mordet, men da han får en uventet chance for at flygte, stikker han af for at finde den enarmede mand. Imens sætter marshal Gerard alle kræfter ind på en ubønhørlig menneskejagt med Kimble som det desperate bytte.
Grev Dracula flytter fra Transsylvanien til Wismar og spreder skræk og rædsel rundt i landet. Kun en kvinde af et rent hjerte kan stoppe Grev Dracula.
Kort før WW1's udbrud sejler en flok operaelskere ud i Adriaterhavet for at sprede verdens største operasangerindes aske. Virkeligheden rykker ind på deres forgyldte verden, da skibets kaptajn samler en flok serbiske bådflygtninge op, og et fjendtligt skib dukker op og forlanger skibets overgivelse. Det går slet ikke op for de verdensfjerne passagerer, at deres verdensorden er ved at forsvinde, og at skibet sejler mod en skæbne lige så uundgåelig som Titanics.
I 1789 er Bligh kaptajn på krigsskibet H.M.S. Bounty. Bligh er benhård og sætter disciplin højere end noget andet om bord. Men mændene vil hellere slappe af med de indfødte piger på Tahiti, og inden længe trækker det op til konfrontation mellem Blich og officererne på den ene side og skibets øvrige besætning på den anden.
Som ung mand forelsker Florentino sig i Fermina, som han har kendt siden sin barndom. Men deres kærlighed slukkes hårdt og brutalt af Ferminas far, og Fermina bliver i stedet gift med lægen, Juvenal Urbino. Men Florentino kan ikke komme sig over sin forelskelse og længes konstant efter hende, selvom han forsøger at dulme længselen med den ene elskerinde efter den anden. Men da lægen Urbino dør, øjner han sin chance – 53 år, 7 måneder og 11 dage efter at han sidst erklærede hende sin kærlighed.
Las Vegas-entertaineren Deloris Van Cartier vender tilbage til klostret for at lære de studerende på St. Francis High at synge rent. Lokalpolitiker Crisp vil lukke skolen og der er kun én redning i sigte – at koret vinder en stor sangkonkurrence i Los Angeles.