Året er 859 og Kinas Tang Dynasti er i forfald. Uroligheder spreder sig over hele landet, og den korrupte regering kæmper mod oprørske hære, der former sig i protest. Den største af disse hære er ’House of Flying Daggers’, som vokser sig stærkere end nogensinde under en mystisk ny leder. To lokale hærførere beordres til at fange den nye leder, og de udtænker derfor en snedig plan. Den ene, Jin, skal udgive sig for at være en ensom kriger ved navn Wind, som redder den smukke, blinde oprører Mei fra fængslet for på den måde at vinde hendes tillid og eskortere hende til House of Flying Daggers’ hemmelige hovedkvarter. Planen virker, men på den lange rejse forelsker Jin og Mei sig i hinanden. Farerne lurer i den omkringliggende skov, og vinden står stille, som om den fornemmer spændingen i luften. Hvad ligger forude for det ulykkelige, elskende par? Og hvis det er ægte kærlighed, hvorfor former der sig så intriger i deres hoveder… og hemmeligheder i deres hjerter..?

I kolonitidens Indien betaler de indiske bønder skat til de britiske koloniherrer. Et år bliver skatten fordoblet, samtidig med at tørken sætter ind, og de fattige bønder har ingen mulighed for at betale skatten og samtidig overleve. De indgår nu en handel med den britiske kommandant. Der skal spilles en cricketkamp mellem briter og indere. Vinder briterne tredobles skatten. Vinder inderne fritages hele provinsen for skat i tre år. Problemet er bare, at de indiske bønder aldrig har prøvet at spille cricket før.

30'erne var en svær tid for Australiens originale folk, the aboriginals. Tre piger bortføres fra deres forældre. Det lykkes dem dog at undslippe, og dermed begynder den 300 kilometer lange tur hjem. Med mod og beslutsomhed tager Molly pigerne med ud på en næsten 2500 kilometer lang episk rejse gennem Australiens øde områder. Hvis blot de kan finde det "kanin-sikrede hegn", som deler kontinentet i to, vil de kunne følge det hele vejen tilbage til deres hjem.

Sudan, 1898. Den britiske officer Harry Faversham træder tilbage, da han erfarer, at hans deling skal deltage i slaget ved Omdurman. Hans forlovede og tre venner sender ham fire fjer som symbol på hans kujonagtige adfærd. Faversham deltager imidlertid alligevel i krigen. Forklædt som araber kommer han sin tidligere deling til undsætning.

Året er 1607. Tre skibe, lastet med englændere på jagt efter skjulte skatte og rigdom, lægger til ved Amerikas kyst. Mens de tror, at de er helt alene i det nye land, så holder de indfødte dem under skarpt opsyn. Kaptajn John Smith tages til fange af indianernes høvding, Powhatan. Dennes smukke datter, Pocahontas, fatter interesse for den fremmede og overtaler sin far til at lade Smith leve.

I et samfund ikke langt ude i fremtiden, er de få kvinder der er i stand til at føde børn, dømt til at være "tjenerinder" for den regerende elite, men ikke alle finder sig uden videre i at blive hjernevasket og passivt indordne sig.